1944 – Kaj Munk mindet i Vedersø Kirke

Han var elsket, skønt han ubarmhjertigt sagde sandheden
Ved Gudstjenesten i Vedersø Kirke i søndags, hvor pastor Harald Madsen blev indsat i embedet som sognepræst i Vedersø, mindedes den konstituerede provst, pastor Rohde-Hansen, Ulfborg, i sin indsættelsestale pastor Kaj Munk.
“I dag føjes et nyt led til den kæde af tjenere, som her har fremført ordet”, udtalte han, “og det er naturligt, at vi i dag mindes den mand, som sidst var stedets præst”. Pastor Rohde-Hansen nævnte i sine mindeord Kaj Munk som den mand, der skønt han ubarmhjertigt sagde sandheden, var elsket af sin menighed. “Ordets sæd er sået i hjerterne her. Vi vil bede om Guds hjælp til, at den nye præst kan få disse spirer til at vokse”. Før den nye præst holdt sin tiltrædelsesprædiken, snag menigheden stående det sidste vers af ‘Vor Gud han er så fast en borg’.

Kilde: Hejmdal, 19. juli 1944.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar