Arrangørerne af Kolding højere Almenskoles koncert, af hvilke den første fandt sted i aftes, havde glæde af den ikke blot rent økonomisk set – der skaffedes gennem koncerten midler til næsten at dække udgifterne til et studieår for en student – men også rent, man kan vel forsvare at sige, kunstnerisk set. Det var adjunkt Haahr, der havde stået for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af programmet, ved hvilket der var taget hensyn til såvel den højere musik som den mere underholdene art.
Man fik indtrykket af, at der var arbejdet hårdt for at nå et smukt resultat, og det var lykkedes. Adjunkt Haahr havde formået at skabe et hele ud af det store kor, som lystrede hans mindste vink, som spillede han på et yderst følsomt instrument, og hvad er smukkere at høre end smukt skolede unge stemmer, som forstår at synge igennem?
Der blev lagt ud med Dietrich Buxtehudes smukke lulle kantate ‘In dulci Jubilo’ og allerede efter at de første toner havde lydt, blev man klar over, at man kunne indstille sig på en virkelig nydelse. Kantaten udførtes af blandet kor af de ældste elever, strygere, der naturligvis også hørtes til skolens elever, og det ledsagende flygel betjentes af fru Lis Hansen. Oluf Rings ‘Kirsten Pil’ for lige stemmer og strygere og en enkelt solo udførtes af lidt yngre kræfter. En serie gamle danske folkeviser fik ligeledes en smuk og harmonisk gengivelse, men det var dog de to sidste numre, der vakte den største begejstring; Ejner Jacobsens fornøjelige og velafbalancerede ‘Med skolen i den grønne skov’, illustrerende en skoleskovstur med alle dens forskelligartede oplevelser, gjorde et dejligt indtryk, og Bernhard Christensens jazzoratorium for soli, kor og klaver med sine pudsige overgange illustrerede et barns drøm om det realistiske liv kunne simpelthen ikke udføres bedre. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. marts 1944.
