1944 – Tyskerne har nu sat V2 ind mod London

Kan ikke observeres før eksplosionerne

Førerhovedkvarteret, onsdag, RB.

Værnemagtens Overkommando meddeler:

Efter af Londons storområde den 15. juni med kun korte afbrydelser og med vekslende styrke er blevet beskudt ved V1-ild, er denne beskydning i nogle uger blevet forstærket ved indsatsen af et endnu langt mere virksomt sprænglegeme, V2.

Berlin, onsdag, RB.

I værnemagtsberetningen i dag omtales for første gang indsatsen af V2 mod Londons storområde. Det drejer sig her om et projektil, der er endnu mere virkningsfuldt end V1. I flere uger er den britiske hovedstad samtidig blevet beskudt med V1 og V2 eller skiftevis med af de to våben. Herved er der blevet opnået en væsentlig forstærket virkning af de mod London affyrede sprænglegemer. Den britiske regering har hidtil over for sit folk fortiet, at fer foruden de såkaldte “flyverbomber”, der nu er blevet kendt af alle, er blevet sat et endnu virkningsfuldere og derfor farligere fjernkampvåben ind, nemlig V2. Den tyske ledelse er i besiddelse af nøjagtige beretninger om V2’s resultater efter hver indsats.

Om tekniske enkeltheder i forbindelse med V2 kan der naturligvis foreløbig ikke gives nærmere meddelelse. I engelske beretninger er det flere gange blevet betegnet som karakteristisk, at i modsætning til V1, der som bekendt er synlig, når den nærmer sig, kan man ikke høre eller på anden måde observere V2, før den eksploderer med overordentlig kraft. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. november 1944.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar