1944 – Bisættelsen af eksplosionskatastrofens ofre

Gribende højtidelighed i krematoriet og ved Sygehuset.

Onsdag formiddag kl. 10 blev Kolding Folkeblads flag atter hejst på halv stang – for fjerde gang i disse sorgtunge dage. Efter fru Therkildsens ønske var tidspunktet for bisættelsen af redaktør Therkilsen og hans unge datter ændret fra torsdag eftermiddag til onsdag, og højtideligheden fandt sted i krematoriet under ganske stilfærdige former. Kun de nærmeste pårørende og nærtstående venner overværede højtideligheden i krematoriet, hvor de hvide, blomstersmykkede kister stod side om side i koret. Dørene til kirkegården var lukket op, og en stor menneskeskare kunne herfra følge højtideligheden.

Højtideligheden indledtes med salmen ‘Nu falmer skoven trindt om land’, og derefter holdt sognepræst pastor Tobiasen en stærk personlig tale ud fra ordene fra den gamle pagt “Salige I, som sår ved alle vande” (Esajas 32):


Er er tale om mennesker, der gerne vil gøre godt på alle måder og over for alle mennesker. Der har fra mange sider i disse dage lydt gode ord om redaktør Therkildsen og hans datter. Vi vil gerne her, når det er kirkens røst, der lyder, mindes ham som den forkynder, han var, og vi vil gerne her sige Gud tak for, hvad han gav ham at være som forkynder iblandt os. Han såede ved alle vande, og vi véd ikke få eksempler på, hvordan han var mange ramte til stor personlig hjælp. Lørdagen før sin død skrev han fra sin talerstol om betydningen af at finde ind i kirken for dér at søge det bedste: “Der henter vi mod for tunge savn og styrke til dagens møje”. Dagen efter sad han sammen med os i menigheden og sang den salme, vi nu begyndte med. Redaktør Therkilsen gik frimodig gennem livet, fordi han havde fundet ind til det bedste, fordi han havde sit liv forankret i det, som aldrig glipper. Sådan er det også når vi tænker på ham og Danmarks fremtid. […]

Derefter foretog pastor Tobiasen jordpåkastelsen på de to kister. Man sang ‘Alt står i Guds faderhånd’ og redaktør Therkilsens søn, Kjeld Rask Therkilsen, takkede på sin moders og egne vegne for al deltagelse og medfølelse. […]

Portner Gejlagers bisættelse
fandt sted kl. 17 fra Kolding Sygehus’ kapel. Her var samlet en stor skare fra alle kredse i byen for at bevidne familien og de pårørende deres deltagelse. I kapellet stod den hvide blomstersmykkede kiste, og op imod den lå alle de mange kranse, der var nået frem. Man sang ‘Guds fred er mere end englevagt’ og efter bøn og trosbekendelse samt fadervor sang man ‘Til Himlen trækker din miskundhed Gud’. Medarbejdere fra Folkebladets tekniske afdeling bar kisten ud til rustvognen, og det store følge fulgte vognen gennem byen, overalt hilst med ærbødighed og blottede hoveder. Flagene vajede på halv, og fra sit sygeleje kunne fru Gejlager gennem vinduet se processionen dreje ud af sygehusets gård. Mange steder i gaderne var der strøet grønt og blomster på ligtogets vej. Ved Seest Bakke gjorde bilen holdt, og mens følget gik foran og dannede spalier, gled bilen langsomt frem med kisten og de nærmeste pårørende til Vamdrup, hvor den hensattes i kapellet. Her finder begravelsen sted fredag eftermiddag.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. september 1944.

1944 – Kolding Byråd mindes katastrofens ofre.

Byrådet har tilbudt at bekoste alle tre begravelser.

Ved begyndelsne af Kolding Byråds møde i aftes omtalte borgmester V. Juhl i følgende ord bombekastrofen på Kolding Folkeblad og dens ofre:

Inden vi går over til dagsordenen, vil jeg gerne omtalte den ulykke, der ramte byen natten mellem fredag og lørdag. jeg siger med velberåd hu “ramte byen”, for naturligvis ramte den først og fremmest de familier, der mistede deres kære, men jeg tror at turde sige, at den skændselsdåd, der blev udøvet, føles af os alle som noget, der berører hele byen. Det bliver muligvis ikke opklaret, hvem det er, der har været samvittighedsløse nok til at ville forholde denne “dåd”, der har kostet tre menneskeliv, men forhåbentlig vil deres samvittighed give dem den straf, de ikke måtte få fra de offentlige myndigheder.

Tilsyneladende har der overhovedet ingen baggrunde været for den handling, der er udført. Formodentlig er det vilkårligt, at netop Kolding Folkeblad, blev udset til genstand for denne aktion. Vi véd alle, at bladet i enhver henseende har optrådt korrekt og neutral i tråd med den korrekte linje, redaktør Therkilsen altid har fulgt.

Vi deler alle den sorg, der har ramt fru Therkilsen og hendes børn og fru Gejlager. Byrådet har ønsket, at alle tre begravelser måtte blive afholdt af byen, men bladet har selv ville sørge herfor, og det må vi naturligvis respektere. Vi må da nøjes med at tænke på de efterladte og at være med til at vise dem den sidste ære. Det vil være naturligt i denne sal særligt at mindes redaktør Therkilsen, der i fire år deltog i Byrådets arbejde. Vi er endnu en del, der dengang arbejdede sammen med ham, og vi véd, at byens ve og vel lå ham meget på sinde. Han var en god, dansk mand, der altid kæmpede med åben pande. Vi vil bevare mindet om ham, og hans unge datter og portner Gejlager.


Byrådet påhørte stående mindetalen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. september 1944.

1944 – Bombeattentatet mod Kolding Folkeblad

Tre dødsofre for bomben i den tekniske afdeling.

Tre sagesløse mennesker dræbt – et bladhus lagt i ruiner. Vi, der står tilbage, kan endnu knap fatte, hvad der er sket, endsige hvorfor det skulle ske. Og jo mere vi lader tankeren tumle med det ufattelige, des mere knuger meningsløsheden os. Denne nat vil stedse i Folkebladets historie stå som det mørkeste kapitel. I dag kan vi kun mindes vore døde og søge trøsten i, at de døde under opfyldelsen af det, der for dem var mere end en pligt. De satte livet til under forsøget på at værge det blad, der betød så meget for dem. De faldt som ofre for en udåd, som tidens råhed har skyllet ind over Danmark.

Vi mindes de døde, bladets redaktør, hvis manddomsværk det blev at skabe det blad, vi alle kender, hans unge datter, der ængsteligt spejdede stod ved vinduet i den mørke nat, og bladets samvittighedsfulde portner, der sammen med sin chef uforfærdet gik ind i den bygning, som sekunder efter begravede dem begge. Den dybeste medfølelse samler sig om de ramte familier og alle de pårørende. Her er sket det uoprettelige, det, der aldrig kan heles. Vi andre, deres medarbejdere, står stumme over for dette, men i dag, da vi atter søger at bygge op på resterne af det, der var, må vi tale om det, som bladet, den store læsekreds og vi har mistet.

Redaktør N. E. Therkildsen kom som redaktør til Kolding Folkeblad med en alsidig uddannelse bag sig, og det viste sig hurtigt, at han prægede sit blad, fordi han elskede sit arbejde. Trods alle de mange andre hverv og interesser, han havde at varetage, gik bladet frem for alt. Derfor voksede det under hans hænder. Han gav det hele sin rige arbejdskraft, han forstod at gå foran, både i det rent faglige og som chef. Stilfærdigt og uden store ord skete det, men det skete hver dag, og hver time på dagen var bladet i hans tanker. Han lærte os, at et blad ikke blot er en nyhedsbringer, men et instrument, hvorpå der kan spilles på mange strenge. Han indprentede os nøjagtighed i stort som i småt, han forstod at skære gennem mange af tidens snørkler og nå ind til det, der for enhver, som har med offentlig virksomhed at gøre er selve sagen: at skille avne fra kærne, at få det væsentlige frem i enhver sag, stor som liden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1944.

1943 – Cigarhandlerne er glade for 5 stk. pakningerne

Der bliver tale om en bedre og mere retfærdig fordeling af cigaretterne

Meddelelsen om, at cigaretfabrikkerne vil udsende 5 styks pakninger er blevet modtaget med tilfredshed af tobakshandlerne, der herefter ser en mulighed for at kunne betjene deres kunder bedre, idet de bliver i stand til at foretage en bedre fordeling af de efterhånden også for cigaretterne stærkt nedskårne rationer.

“Det er vi glade for”, siger tobakshandler Wald. Knudsen, Jernbanegade, som vi har talt med. “Vi har nu i mange år kun haft 10 styks pakninger, selv om der en overgang kunne fås pakninger med 8 styk, 5 styks pakninger vil lette fordelingen betydeligt. Der er jo ikke for mange cigaretter i forvejen. Det har knebet at foretage fordelingen rigtigt. Vi har jo ikke måttet sælge stykkevis. Det er mange gange sådan, at en kunde kommer ind og skal have en pakke cigaretter, men som i virkeligheden, ifølge den fordeling, vi må foretage, kun kan tilkomme 5, men da vi altså ikke var i stand til det, fik kunden ofte en pakke med 10 styk i.”

Hvad tror De, kunderne siger?

“Jeg tror, de vil være lige så tilfredse som vi andre, selv om de vel så kommer noget oftere.”

Tror De ikke, at der bliver bedre mulighed for at strække rationen?

“Nej, det tror jeg afgjort ikke. De ved jo, at man ryger, så længe man har noget. Det er menneskeligt.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. august 1943.

1942 – DNSAP afholder møde i Kolding

Det nationalsocialistiske DNSAP har annonceret møde i Kolding på Industriforeningen søndag den 8. februar 1942. DNSAP starter med afdelingsmøde (kaldet Sysselting) kl. 12 om eftermiddagen, og senere kl. 16 vil der være offentligt møde.

Som taler, kommer forfatteren Harald Tandrup fra København, samt som repræsentant for Arbejdsfronten kommer Oluf A. Andersen, ligeledes København.

Kilde:
Fædrelandet, s. 9, 7. februar 1942

1942 – Alvorlige radiator-sprængninger i Kolding

Vandet sivede i nat ned gennem bibliotekets store forretningsbygning.

Der er i nat sket et par alvorlige vandskader i Kolding som følge af sprængte radiatorer. Således har Falcks Redningskorps været tilkaldt til manufakturhandler Suurballe, Helligkorsgade 7. Her måtte man foretage en omfattende tildækning for at skåne varerne bedst muligt for vandet, der sivede ned ovenfra. Men værst var det dog gået ud over bibliotekets forretningsejendom ud til Jernbanegade. Her sivede vandet det meste af natten ned fra tagetagen i alle de underliggende lokaler og forårsagede ikke ubetydelige skader og navnlig megen ulempe. Som det måske vil være bekendt, er den store forretningsbygning behæftet med den klausul, at lejerne ikke må overnatte i ejendommen. Denne omstændighed gjorde, at skaden først blev opdaget i morges, da kiropraktor Sammy Jensen mødte i sine lokaler. Det var et sørgeligt syn, han så. Overalt flød vandet, og hele klinikken sejlede.

Årsagen til kalamiteten viste sig at være, at en af gæsterne i den vestlige del af tagetagen engang i aftenens løb har lukket for et varmeapprat, der stod opad en ydermyr (men modsat vinduessiden) i det inderste værelse. Resultatet heraf blev, at et af de vandførende rør sprængtes i nattens løb og vandet derefter ganske livligt strømmede ned gennem alle etagerne, først og fremmest til dentist fru Grete Staugaard. Vandet fulgte lampestederne i loftet, så at det så ud, som om det var lamperne, der kraftige og vedvarende vandstråler fra sig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1942.

1941 – Redaktør fylder 50 år

Redaktøren for Venstrebladet i Kolding, Søren Morten Sørensen, “runder søndag den 13. april det skarpe hjørne” og fylder 50 år. Venstrebladet er beliggende i Jernbanegade i Kolding.

Sørensen har gennem årene, “først i Middelfart, og senere i Kolding skabt sig et navn som en dygtig og sympatisk bladmand, der er respekteret og afholdt i alle kredse“.

Ved det seneste valg i 1939 var Sørensen opstillet som de Radikales kandidat i Fredericia-kredsen, hvor “han forstod at skabe respekt hos modstanderne, idet han viste sig at være en kundskabsrig og nobel politiker“.

Kilde:
50 år Redaktør Søren Mortensen Sørensen, s. 4 Fredericia Social-Demokrat, 9. april 1940.