1940 – Læge Brandorff død

Den kendte læge Ejnar Peter Brandorff er i morges afgået ved døden, 58 år gammel i hans hjem i Jernbanegade.

Brandorff har praktiseret som læge i godt 25 år, en tid været reservelæge ved Kolding Sygehus, udover hans praksis havde han også en afdeling på Sct. Hedvigs Klinik, hvor han varetog de kirurgiske opgaver.

Brandorff helbred har igennem længere tid været vaklende, selv om han har været under forskellige kurbehandlinger. Det var hjertet og blodtrykket, det var galt med, og nu stødte en hjerneblødning til.

Brandorff blev født i Kolding den 10. maj 1881, søn af købmand Jeppe Oluf Brandorff og Ditlevia Frederikke Cicilie Grube. Det er kun to år siden faderen døde, en fremtrædende figur i Koldings politiske-, handels- og forenings-liv. Faren blev i 1934 udnævnt til æresborger af Kolding Byråd.

Brandorff havde som faren et stort virke, blandt andet i luftværnet, hvor hans bestyrelsespost nu skal erstattes, og i Røde Kors, og fra hans havde han arvet interessen for ligbrændingssagen. Han var ligeledes formand for den stedlige lægeforening.

Han efterlader sig hustruen Ellen Sofie Nybroe og to sønner, der læser til henholdsvis arkitekt og læge.

Kilde: Kirkebogen, danishfamilysearch.dk
Dr. E. Brandorff død i Morges, 4. maj 1940, Kolding Socialdemokrat

1940 – Bekendtgørelse fra politiet

Fra i aften er Nordre Ringvej officielt en hovedvej.

Fra Lørdag Aften den 6.ds. er Hovedvej Nr.1 gennem Kolding Købstad omlagt til Nordre Ringvej.

Ved Kørsel ad Fynsvej, Fredericiagade, Jernbanegade, Katrinegade til Hovedvej Nr. 10 gælder fremtidig de almindelige vigepligtsregler.

Hvor Hovedvej Nr1. og Nr.10 mødes ved Vejlevej har Færdslen ad Hovedvej Nr.10 Vigepligt.

Politimesteren i Kolding, den 5. April 1940.
Thalbitzer.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. april 1940

1939 – En luftværnssirene til Jernbanegade

Kolding får så fem store sirener og fire håndsirener. Som bekendt blev de fire sirener, som man mente skulle kunne dække Kolding, for nogen tid siden prøvet “med et meget kummerligt resultat“.

Politimester Kleberg oplyser nu, at byen i hvert fald får én sirene til. Den vil blive anbragt på en ejendom i Jernbanegade, således at dette kvarter nu skulle blive dækket. Endvidere bliver sirenen på slotsruinen skiftet ud, da den nuværende ikke helt passer til strømstyrken.

Med hensyn til de kvarterer, hvor der ingen sirener er, menes det at kunne klare sig med de fire håndsirener.

Kilde: Jydske Tidende, 28. september 1939

1939 – Mulige tilflugtsrum

Der er flere tilflugtsrum på vej, arbejdet imellem myndighederne, politikerne og luftværnsforeningen går fremad. I dag bringes en liste over de steder, som muligvis vil blive indrettet til tilflugtsrum.

  1. Kristkirken: Riis Toft. 1. ca. 60m2, plads til 75personer, og 2. overdækning, plads til 35 personer
  2. Ford Depot, Agtrupvej. 3 garager, plads til 45 personer
  3. Brødrene Volkerts Fabrikker, Dalbygade. to store rum, plads til 120 personer
  4. Kolding Strømpefabrik, Hollændervej. Plads til 60 personer
  5. Blikkenslager Køng, Søndergade og Østergaardsvej, 5 garager, plads til 75 personer
  6. Borgen. Cykelskur, indgang fra Karolinegade. Plads til 20 personer
  7. Gamle Biblioteks læsesal, Rendebanen. Plads til 50 personer
  8. S.W. Bruhn (overdækket gård), Helligkorsgade og Brostræde. Plads til 60 personer
  9. Fællesforeningen, Brostræde. Plads til 60 personer
  10. Højskolebladet, Slotsgade. Plads til 100 personer
  11. Heilskous 3 Garager, Munkegade – Buen. Plads til 40 personer
  12. Central Biblioteket, Fredericiagade. Plads til 100 personer
  13. Auto Centralen. 3 garager, Jernbanegade. Plads til 60 personer
  14. Gangtunnel. Statsbanegården. Plads til 125 personer
  15. P. Blicher, Ibsvej – Mindevej. Plads til 100 personer
  16. Crome & Goldschmidt, Torvet. Plads til 80 personer
  17. Sparekassen (Cykelskur). Slotsstræde. Plads til 30 personer
  18. Charles Andersen, Låsbygade. Plads til 90 personer
  19. Teknisk Skole. Midtergang i Kælderen. Zahnsgade og Vesterbrogade. Plads til 80 personer
  20. Th. Petersen, Skolegade. Plads til 40 personer
  21. Jochumsens 3 garage, Skovgade og Markus Alle. Plads til 45 personer
  22. Tunnel under buen. Plads til 100 personer
  23. Svinestalden, Havnen. Plads til 200 personer

Kilde: Overslag vedrørende indretning af tilflugtsrum i Kolding, Stads og havneingeniøren, 20. september 1939. Det Civile Luftværn i Kolding Foreningsarkiv, arkivregisternummer A1034, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1939 – Sireneprøven overraskede

I formiddags kl. 10 lød sirenerne, der skal advare byens befolkning i tilfælde af et luftangreb, for første gang. Utvivlsomt havde byens borgere ventet sig en langt kraftigere og mere iørefaldende alarmering i en A-by.

Rent teknisk, måtte prøve siges at være fuldt tilfredsstillende, men hvad hensigten med sirenerne angår, der må den almindelige borger have lov at sige, at det var beskedent, hvad man fik at høre. Folk var indstillet på at lytte, så der var mange, der spidsede ørerne, men det er jo ikke tilfældet, hvis det engang skulle gå hen og blive til alvor med alarmeringen.

På fabriksvirksomhederne kunne der intet høres, i de kommunale værker heller ikke. Det var så ejendommeligt, at man visse steder i Jernbanegade ikke kunne høre sirenerne, selv ikke den, der var placeret på slottet. Den skulle ellers kunne høres helt ud til Strandhuse, tilmed i modvind.

En del fabriksvirksomhederne lader formentligt lægge direkte ledninger til politistationen, så de fik deres eget alarmeringsapparat, som trådte i kraft med sirenerne. Elektricitetsværket har allerede besluttet sig for det.

Der var oprindeligt lovet Kolding 5 sirener, men man skulde prøve, om byen kunne nøjes med 4. Nu er den 5. under vejs, den vil blive anbragt på en ejendom i Jernbanegade, antageligt i nærheden af Boesens konditori. På den måde vil man gøre det bedste, til at dække den indre by.

Travlhed som aldrig før på telefoncentralen

På telefoncentralen har der hersket en travlhed som aldrig før. Travlheden kulminerede i går, da der var ikke mindre end 20.000 indenbys samtaler. Også udenbys samtaler har været ekspederet uhyre mange af. Mange forretningsfolk må træffe deres dispositioner telefonisk, hvor dette ikke har været nødvendigt før, – og hvor ange dispositioner ekstra har der ikke måtte træffes i de sidste dage!

Distriktschef Hempel oplyser over for os, at der i går på de udenbys linjer var optil tre timers ventetid på de travleste tider. Om aftenen kom der en meget travl tid mod Esbjerg, hvor der en overgang kun kunde ekspederes ekspressamtaler, og her kunne der også være optil et kvarters ventetid.

I løbet af nogle dage forventer man dog, at den værste travlhed vil aftage.

Indlægget er en delvis afskrivning af artiklen “Kolding under krigen”; Kolding Folkeblad, 5. sept 1939, side 4