1940 – Wienerbrødet stiger ikke i Kolding i denne omgang

I København er der gennemført højere priser på wienerbrød og kager. Wienerbrødet er steget til 14 øre og stænger til 70, ”Overskårne” og snegle til 7 øre. Råvareprisernes stigning får skylden. F.eks. er smør og fløde steget stærkt, – for ikke, at tale om kullene.

Vi har spurgt konditor P.W. Klaaborg om lignende prisforhøjelser kan ventes i Kolding.

Ikke foreløbig”, lyder svaret. “Detaillisterne har dækket sig godt ind med de varer, vi skal bruge, og for smørrets vedkommende som for andre varer plejer jeg at dække mig et halvt år frem i tiden.”

Hvad rugbrødsprisen angår, så var der ventet en forhøjelse af maksimalpriserne pr. 1. januar, men den kom ikke, så rugbrødet stiger foreløbig heller ikke […] “

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. januar 1940.

1939 – Danmarks studenter hylder Finland

Gribende demonstration gennem København til det finske gesandtskab. Kaj Munk-tale og sangerhyldest.
Foran den finske gesandtskabsbolig i Amaliegade demonstrerede i aftes 3.000 danske studenter for Finlands og for Nordens sag. Efter Kaj Munk-aftenen i Studenterforeningen drog de som et spontant udtryk for én vilje, én luende begejstret fællesfølelse gennem gaderne for Finlands og Danmarks flag i spidsen – over Christiansborg og Kongens Nytorv mod Amaliegade. Ganske tavse svingede de fra Bredgade ned ad Sct. Annæ Plads, som helt fyndtes af de dødsensalvorlige unge, som ed bøjede hoveder gik med hinanden under armene – ti i hver række.

Kilde: Nationaltidende, 3. december 1939

1939 – Tidens Billede

Krisesituationen har allerede vendt op og ned paa mange Ting herhjemme og skabt en forrygende Travlhed paa mange forskellige Omraader. Telefondamerne er ved at segne af Træthed paa Grund af den uhyre Overbelastning, Telefonnettet er genstand for – dels fra Folk, der bare skal udveksle de sidste Nyheder og Rygter fra Ind- og Udland, dels og maaske nok saa meget fra Folk, der skal have Afløb for deres asociale Indstilling gennem Hamstring af alt mellem Himmel og Jord, som de har paa Fornemmelsen, at Befolkningen vil komme til at savne en skønne Dag.

Indkaldelserne har naturligvis ogsaa skabt Travlhed mange Steder og bevirket, at der maa træffes nye Dispositioner baade i de unge Menneskers Hjem og paa deres Arbejdspladser, men i det store og hele gaar Ændringerne glat og smertefrit fra Haanden, og man tager den nye Tingenes Tilstand med godt Humør. Foreløbig er der da heldigvis heller ikke Grund til andet.

Og imens har alle Byens(*) Hjem travlt med at gøre klar til Mørklægning. Der klippes Mørklægningspapir og laves sorte Skærme til Lamperne, og Børnene finder det morderlig spændende altsammen. Bare det nu vil nøjes med at være spændende….

Jossip

* Med Byens menes der København.

“Tidens Billede”, Social-Demokraten, 3. september 1939

1939 – Også England vil respektere den danske neutralitet

Tilsagn om at ville gøre det så længe Tyskland respekterer vor neutralitet
Efter at den britiske gesandt i København af den danske udenrigsminister var blevet underrettet om den tyske regerings erklæring, gående ud på, at Tyskland ville respektere Danmarks neutralitet, har den britiske gesandt overbragt den danske regering den forsikring, at så længe Danmarks neutralitet respekteres af Tyskland, vil den naturligvis også blive respekteret af den britiske regering, der ikke nærer noget ønske om at se Danmark inddraget i en krig, som den britiske regering endnu håber må kunne undgås.

Kilde: Nationaltidende, 31. august 1939

1939 – Hvis luftangreb truer København

Tilflugtsrum for alle trafikanter
Under det voldsomste højtryk udføres nu det civile luftværnsarbejde, som takket været indenrigsminister Dahlgaards laden hånt om sine politiske pligter ikke har kunnet udføres hidtil- Der indrettes nu “tilflugtssteder” for alle trafikanter i København, oprettede fem kommando-stationer for luftværnet, indrettes 92 hjælpe-brandstationer og foretages fordeling af de mange tusinder, som skal møde i dag til civil værnepligt under luftværnet. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 30. august 1939

1939 – De sidste danske Frivillige fra Spanien vendt hjem

Ialt ca. 200 er sluppet levende fra det blodige spanske eventyr – men 100 danskere fandt deres død i Spanien.

Det sidste hold danske frivillige fra Spanien ankom søndag eftermiddag over England til Esbjerg med motorskibet ”England” og fortsætte derfra med ”Englænderen” til København, hvortil de ankom kl. 23.12. Det drejede sig om 20 mand, hvoraf de fleste har hørt til de berømteste spanske batailloner.

– Poul Hansen, der er Gartner og Medlem af D.S.U., Laurits Christensen, kaldet ”Den lille Bokse fra Thisted”, og murer Christian Olesen, Odense, har siden foraaret 1937 kæmpet i de spanske partisantropper, der har opereret i forreste linie og foretaget farlige rekognosceringer langt ind mellem de fascistiske linier.

Sømanden Orla Henriksen, København, Erik Svendsen, Aksel Jensen, Slageriarbejder Emil Noltesmeier, København, Ernst Jensen, København, og Svend Andersen har tilhørt det tapre Thälmann-Batteri og er ”Veteraner”, eftersom de har deltaget i krigen siden aarsskiftet 1936-37.

De øvrige frivillige, der kommer hjem, og som ligeledes har hørt til artilleriet, er følgende: Asfaltarbejder Julius Olsen, København, Orla Andersen, Bryggeriarbejder Orla Larsen, Kbhvn., Arbejdsmd. Børge Poulsen, Aalborg, Erik Andersen, Ernst Petersen, København, Asger Petersen, København, Ole Olsen, Arne Jensen, Erik Andersen og Sergent Alfred Runge Eriksen.

Hermed er i alt ca, 200 af de Danskere, der har deltaget i krigen i Spanien, vendt hjem. Kun ganske enkelte er blevet dernede, fordi de ligger saarede paa Hospitalerne. Men saa er der endda ca. 100, som aldrig vender tilbage. Det er dem, der har fundet deres død under deltagelse i det spanske Folks Frihedskamp.

Afskrift fra De sidste danske Frivillige fra Spanien vendt hjem, Fredericia Socialdemorkat (avis), 6. februar 1939

1938 – Pornografi-sagen fra Mikkelbryggersgade

En københavnsk boghandler hævder, at billederne var til privat brug. Politiet konfiskerede over 5.000 utugtige postkort, flere af dem i mange eksemplarer.

Den 9. juli 1938 blev der afholdt forundersøgelsesforhør i pornografi-sagen fra Mikkelbryggersgade, hvor der var rejst tiltale imod den 46årige københavnske boghandler Carl Danefjord. Boghandleren hævder, at billederne udelukkende var til privat brug, han havde måske solgt 2-3 stykker.

Boghandlerens medhjælper, den 34årige Børge Nielsen, er ligeledes blevet sigtet i sagen for meddelagtighed, han indrømmede at have solgt nogle udenlandske hæfter, men han mente ikke, at var pornografiske. Danefjord skulle derimod, ifølge Nielsen, have solgt adskillige af de utugtige postkort. Politiet konfiskerede hos boghandleren over 5.000 utugtige postkort, flere af dem i mange eksemplarer.

Politiet har fået indefrosset Danefjords bankkonto, hvorpå der stod ca. 14.000 kroner, indtil sagen er færdigbehandlet, da det er muligt, at en del af pengene beslaglægges for at være indvundet ved ulovlig handel.

Boghandleren, der for tiden sidder varetægtsfængslet, skal nu til mental undersøgelse, og sagen vil senere blive pådømt under medvirken af domsmænd.

Kilde: Pornografi-sagen fra Mikkelbryggersgade, Arbejderbladet, 10. juli 1938