1943 – Norske officerer som tyske krigsfanger

Tydelig hensigt at gøre krigstjeneste mod Tyskland eller udført illegale handlinger

Følgende kundgørelse, underskrevet af den tyske øverstbefalende i Norge, generaloberst von Falkenhorst, er i går offentliggjort:

Ved benådning af rigskansler Hitler den 10. maj 1940 sattes de norske officerer i frihed, efter at krige i Norge var afsluttet. Rigskansler Hitlers storsindede beslutning er i øget omfang blevet ringeagtet af de norske officerer. Et stort antal norske officerer. Et stort antal norske officerer har misbrugt den tillid, som rigskansler Hitler viste dem, og har vist deres tydelige hensigt at gøre krigstjeneste mod Tyskland eller har udført illegale handlinger.

Følgerne af denne forræderiske gerning må nu bæres af norske officerer i fællesskab. Rigskansler Hitler har i den anledning ophævet benådningen og givet ordre til at overføre de norske officerer til krigsfangenskab i Tyskland. Undtagen herfra, er reserveofficerer uden særlig krigsskoleuddannelse og alle officerer, som er medlemmer af Nasjonal Samling eller som medvirker i Norges nyordning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. august 1943.

1943 – Russiske krigsfanger flygtet fra Norge i tyske uniformer

Pågrebet på svensk territorium

For nogle dage siden fik den svenske grænsebevogtning i Charlottenborg meddelelse om, at en tysk patrulje var gået over grænsen og formodedes at opholde sig på svensk territorium. Patruljen bestod af 5 mand og blev pågrebet onsdag aften i Værmland. Det viste sig at være russiske krigsfanger, der var klædt i gamle, tyske uniformer. De var flygtet fra en togtransport og fortalte, at de havde været ved at sulte ihjel i de norske og svenske skove, og at de havde måttet gøre indbrud i flere forretninger for at opretholde livet.

Kilde: Kolding Folkeblad, 26. juni 1943.

1943 – Hollands soldater atter i tysk krigsfangenskab

På grund af episoder, der skyldes den engelske propaganda

Berlin, S.T.B. Fredag morgen

Efter den hollandske hærs kapitulation blev de hollandske soldater i Tyskland hjemsendt, men nu skal de efter et af den tyske flyvergeneral i Holland, general Christiansen, udstedt dekret atter melde sig til de tyske myndigheder for at begive sig i tysk krigsfangelejr. Dette gælder både menige og officerer. Dette skrift er taget på grund af de skuffelser, som de tyske myndigheder har lidt. Især i kystområdet er der forefaldet episoder, som skyldes den engelske propaganda. Af samme grund blev allerede i maj måned sidste år de tidligere professionelle officerer i den hollandske hær fængslet.

Foreløbig kun tale om meldepligt

I forbindelse med meddelelser i den udenlandske presse om en tilbageførelse af medlemmer af den tidligere hollandske hær til tysk krigsfangenskab henvises der i herværende militære kredse til, at der foreløbig drejer sig om en meldepligt, som officerer, underofficerer og menige i den tidligere hollandske hær. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. april 1943.

1943 – Pludselig hørte vi flylarm og skud

Efter nytår skulle vi have gulvet i havestuen slebet af og poleret op. Vi havde fine bonede parketgulve. Om aftenen den 17. januar 1943 gik fruen og jeg og ryddede møbler ud, da maleren skulle komme næste dag. Pludselig hørte vi flylarm og skud. Lyset blev slukket i en fart, for mørklægningsgardinerne var ikke trukket ned. Få sekunder senere stoppede motorlarmen, og vi hørte braget, da flyet styrtede ned i nærheden. Alle gik ud i gården, og et øjeblik efter kom en person hurtigt gående ind i gården. Det var 1. piloten, som var kommet ned i faldskærm i nærheden af gården. Han ville vide, hvor langt der var til Sverige, men da skovrideren fortalte, at han både skulle over Storebælt og Øresund, opgav han at prøve. I øvrigt lå der et lag nysne, så han ville være alt for let at spore.

Han gik med ind og fik lidt mad og kaffe, inden han blev hentet af det danske politi efter ca. 2 timer. At det varede så længe, skyldtes skovriderens uvilje mod at ringe til politiet. Der var ekstra klokke på telefonen, og jeg undrede mig over, at vi ikke hørte den. Der gik nok tre kvarter, hvorefter skovrideren kom ind i stuen og sagde til piloten: »Jeg kan ikke ringe. Vil du ikke prøve, om du kan klare det?« Den den unge pilot mente ikke, han havde en chance, ukendt som han var med forholdene, sneen ville jo røbe, hvor han gik hen. Ca. en halv time efter opringningen kom 2 tyske soldater og en dansk vejviser og hentede ham.

Tjenestepige Annelise Jensen om nedstyrtet engelsk flyvemaskine i januar 1943

Kilde: “Mit år som enepige på Skovriddergården i Sdr. Stenderup”, Erindringer af Anneline Jensen (1995) trykt i Koldingbogen 1995

1942 – Tyskerne venter et større britisk landgangsforsøg på Normandiets kyst

Formodning om, at englænderne nu giver efter for russernes krav og forsøger at oprette den 2. front i Normandiet.

Internationalt Informationsbureau meddeler om krigssituationen:

Om engelske forberedelser til en større landgangsoperation på den normanniske kyst erfarer vi følgende enkeltheder:

Allerede i begyndelsen af september foretog briterne større commandoaktioner med et ganske bestemt og let gennemskueligt mål. Således blev en tysk sikringspost på en lille klippeø i Casqiets-gruppen vest for kanaløen Alderney angrebet en af de første dage af september. Natten mellem 12. og 13. september fulgte et nyt britisk forsøg på at lande i nærheden af Cherbourg med en officierspatrouille. Landgangsfartøjet blev imidlertid sænket. Tre britiske officerer og en fransk marineofficer – den sidst efter sin optræden at dømme åbenbart blevet tvunget til at gå med i foretagendet – blev fisket op af brændingen og taget til fange. Tre andre ombordværende i landgangsfartøjet, deriblandt en britisk stabsofficer druknede.

Natten til den 4. oktober skete der et overfald på øen Seroq sydøst for kanaløsen Guernsey. Den britiske commando lænkede her nogle tyske pionérer. De tyske soldater, der satte sig op mod denne folkeretsstridige behandling, blev skudt. Dette gav anledning til de tyske modforanstaltninger, som i disse dage er blevet livligt drøftet i verdenspressen i forbindelse med den britiske reaktion og premierminister Churchills indrømmelse af, at der faktisk forelå befaling til at lærke de tyske fanger.

Den 7. oktober kort før midnat forsøgte en båd, der var bemandet med briter, at nærmes sig kysten på højde af Abberville, 15 km. nordvest for Contance på Normandiets vestkyst. båden blev dog fordrevet ved den tyske kystbevogtnings rettidige afværgeild. Forskellige andre lignende forsøg blev i dette tidsrum observeret og afvist andre stede ved kysten af Normandiet. I forbindelse med den forstærkende britiske luftrekognoscering og på grundlag af tyske observationer, der viste, at der var ved at blive samlet et større antal landgangsbåde i bestemte derfor særligt egnede britiske kysthavne, står det nært at formode, at den britiske kommando har til hensigt, at give efter for sovjetrussernes indtrængende henstilling om oprettelse af en 2. front […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. oktober 1942.

1942 – Engelsk forsøg på at oprette 2. front

Udførlig beretning om landgangen 19. august

Førerhovedkvarteret, R.B.

Værnemagtens Overkommando offentliggør følgende redegørelse for det engelske landgangsforsøg ved Dieppe den 19. august 1942:

De rapporter fra hæren, marinen og luftvåbenet, der foreligger hos Værnemagtens Overkommando, samt forefundne ordrer og udtalelser af krigsfanger giver nu tilsammen et fuldstændigt billede af det store nederlag, som fjenden led under sit forsøg på at oprette en 2. front ved Dieppe. Fjendens hensigter er fuldt opklaret ved de tyske undersøgelser, og ved en funden operationsinstruks på ikke mindre end 121 tæt beskrevne maskinark. De viser, at fjenden ikke var ude efter at ødelægge enkelte objekter som under commando-raids, men at allerede den første angrebsbølge havde fået instruks om at indtage byen og havnen Dieppe og danne et dybt brohoved, hvis størrelse fremgår af, at landsbyen Aruqes la Bataille, der ligger ca. 7 km. fra kysten, var angrebets mål.

For at kunne bedømme værdien af dette brohoved rigtigt, må man holde sig for øje, at Dieppe er den havn, der ligger nærmest ved Paris, at dens havneanlæg muliggør udladning af tanks og tungt materiel og således landsættelsen af nye angrebsbølger.

Den første bølge 1.100 angribende flyvere

Besiddelsen af et dybt brohoved ved Dieppe er en forudsætning for at kunne oprulle kystforsvaret mellem Somme og Seine og ved indtagelse af Le Havre og Abbeville at indtage yderligere gode havne. For at gennemføre disse hensigter var inden fir første angrebsbølge den 2. Canadiske division i ca. 25 kilometers bredde indsat til angreb 6 forskellige steder. Disse tropper bestod af udvalgte første klasses folk, der i månedsvis var blevet særligt uddannet til landgangskampe, hovedsagelig var der imidlertid ikke englændere, men canadiere i den første angrebsbælge.

Bag den første bælge stod – foruden talrige andre grupper, der er blevet observeret mellem Dieppe og Portsmouth om bord i landgangsbåde, transportskibe og lette søstridskræfter indtil krydsere – en svømmende reserve på 6 store transportskibe og 3 fragtskibe, der også havde tanks om bord. Længere mod nord befandt sig en anden stræk gruppe om bord i 26 transportskibe, på hvis dæk tropperne stod sæt sammentrængt, hoved ved hoved.

Af luftstridskræfter havde fjenden indsat 100 bombemaskiner og 1.000 jagermaskiner. Disse angreb navnlig det tyske kystforsvar. Denne styrke indsats, selv om den hovedsagelig faldt på “forbundsfællernes” skuldre, beviser bedre end andre senere officielle og uofficielle forvanskningsforsøg, at landgangen havde ærgerrige operative mål. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. august 1942.

1940 – Bøger til krigsfanger (video)

Røde Kors er en stor hjælpe organisation, som til støtte for engelske og franske krigsfanger i tyske fangelejre sender Røde Kors pakker til fangerne, i pakkerne er blandt andet engelske bøger, som på grund af tidens situation er censurret.

Se video indslag om forsendelserne (åbner ny fane)

Kilde: Kulturarv.dk