1942 – Lidt tilbagegang i Kolding, støt fremgang på landet for Sønderjysk Forening

Sønderjysk Forening i Kolding holdt i aftes sin årlige generalforsamling i Industriforeningen. Fabrikant Jes Beirholm bød velkommen, undskyldte for dens forsinkede afholdelse, valgtes selv til dirigent og mindedes foreningens i årets løb afdøde medlemmer, bl.a. frøhandler H. Knudsen, der var foreningens revisor, og rentier Chr. Steffensen, der havde været medlem i over 50 år og i mange år havde siddet i bestyrelsen og som navnlig havde været uvurderlig ved indsamlinger og når det gjaldt at yde hjælp til danske syd for grænsen. Æret være deres minde!

Formanden aflagde derefter beretningen, af hvilken det fremgik, at medlemstallet var gået frem med 1 – fra 1.604 til 1.604. Foreningen mangler repræsentanter i Viuf og Ødis-Bramdrup. På indsamlingsdagen i april i fjor var der indkommen over 20 pct. mere end året i forvejen. Bestyrelsen havde besluttet at udnævne Nis Hjort, der var fyldt 90 år og i mange år havde været medlem og medlem af bestyrelsen, til æresmedlem. Grænseforeningen havde nu et medlemstal på 92.700, det var en fremgang på 2.200, men året i forvejen havde fremgangen været 7.000.

“For anden gang i en menneskealder”, sagde formanden, “har vi oplevet at se, at vore landsmænd i syd for grænsen har måttet sende deres unge til fronten. Men denne gang er der en forskel fra tidligere, at de nu er en anderkendt gruppe.” […]

Under eventuelt slog man til lyd for at søge at skaffe plads til de 100 sydslesvigske børn, der kommer herop i år udover det sædvanlige antal. Man drøftede desuden den kommende sæsons foredragsholder, og herunder nævntes Troels Fink.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. april 1942.

1940 – Fængsling forlænget

Ægteparret Ane Marie og Holger Wesche fra Grindsted, fik i Kolding kriminalret den 1. juli 1940 forlænget deres fængslingsfrist til 1. august, de har begge erkendt sig skyldige i fosterfordrivelse. Sagen mod dem er berammet til “foretagelse ved første nævneting, der vil blive holdt i slutningen af denne måned (juli red.)“.

Kriminalretten har lørdag den 29. juni 1940 afsagt dom til Skjoldbjerg-tyven, som fik et års fængsel. Tyven, en mand ved navn Risom, tilstod at have stjålet en tegnebog med 2.800 kroner fra en vognmand Tage Sørensen i Skjoldborg. Samme lørdag blev en ung mand fra Kolding anholdt og fængslet i fem dage, han havde nogle aftner forinden forsøgt at voldtage en pige fra Dalby, han aflagde selv tilståelse.

Læs mere

1940 – Sneen lukker for Storebæltsfarten

I går eftermiddag (1.februar 1940) besluttede isnævnet at opgave Storebæltsfarten, det er ikke muligt at opretholde den på grund af den hårde is vinter. I stedet satses der på ruten mellem Aarhus og Kalundborg, der må dog forventes længere rejsetid.

For Koldings vedkommende er der lys forude for privatbanerne, Sydbanerne har igen kunnet etablerer normal drift for linjerne mellem Kolding-Vamdrup og Ødis-Bramdrup-Kolding. Troldhedebanen har dog flere problemer, senest i går, da to vogne i Standhuse satte sig fast i snedriverne.

På grund af forstyrrelserne med privatbanerne, har postvæsnet flere steder måtte benytte bil eller slæde, for at komme frem. Falck kan ligeledes melde om en del ekstra arbejde, i løbet af bare i går nat har Falck hjulpet omkring 15 biler fri fra sneen.

Mange steder i landkommunerne er vejene spærret for trafikken. En sneplov og 10 snekastere måtte hjælpe til, da en ambulance i går skulle til Ribe Sygehus med en syg mand fra Adserbølgaard i Lindknud. Da der var ordnet en vej for ambulancen, kunne en lastbil køre med på turen tilbage, den medbragte varer til de indesneede beboere i Brørup.

Kilde: Kol. Socialdemokrat, 2. Februar 1940

1939 – Øvelserne på Koldingegnen i dag

Der holdes i dag på Koldingegnen, omkring Elbodalen og ved Ødis, gruppeøvelse under ledelse af chefen for 7. Regiment, Oberst H. C. Hansen.

Hvide styrker er under fremrykning fra vest med en hovedkolonne over Vester Nebel-Viuf mod Kongsted. Hvid vil i løbet af dagen nå Elbodalen. Røde styrker er under fremrykning med en hovedkolonne fra øst over Fredericia, Kongsted, Haastrup, Viuf, for at slå Hvid.

I morges har Rødt og Hvidt rytteri været i kamp om Viuf (på hovedvejen Vejle-Kolding). Rød er overlegen i luften. Hvid har fremskudt en sikringsbataillon (12. Bataillon) under kommando af Oberstløjtnant Kaalund-Jørgensen, og Rød en sikringsbataillon (10. Bataillon og 7. Regiments Kanonkompagni) under kommando af Oberstløjtnant, Greve Trampe […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. december 1939.

1939 – Flyveblade nedkastet i tusindvis

En eller flere galt orienterede flyver har i nat, over næsten hele Sønderjylland og Syddanmark nedkastet flyveblade, forfattet på tysk. Der er ingen tvivl om det er de samme sedler, som engelske flyvere de sidste dage i milliontal har spredt over Vesttyskland. Der er ikke fundet nogen blade i Kolding, men her på egnen meldes om fundne blade i Vonsild, Ødis, Fovslet, Ødis-Bramdrup, Hjarup, Gamst, Andst, Vejen egnen, Brørup og Føvling.

Teksten fra flyvebladet gengives her:

Advarsel!

England til det tyske folk.

Naziregeringen har trods de førende stormagters anstrengelser styrtet verden ind i en krig.

Denne krig er en forbrydelse. Det tyske folk må skelne ganske klart mellem det påskud, som dets regerings for at få en anledning til krigen, og de grundsætninger, som tvinger England og Frankrig til at forsvare Polen.

Fra Begyndelsen har den engelske regering erklæret, at der intet var det polske spørgsmål, der kunde retfærdiggøre en europæisk krig med alle dens tragiske følger.

5 måneder efter Münchener-Forliget blev Czekoslovakiets selvstændighed brutalt trådt under fødder. Hvis Polen ikke også skal rammes af den samme skæbne, da måtte vi fastholde, at fredelige forhandlingsmetoder ikke måtte gøres umulige gennem voldstrussel. Og at den aftale, der blev truffet, måtte yde Polen livsret og også ærlig holdes. Et diktat kunde vi hverken tillade eller modtage.

Når Hr. Hitler troede, at den engelske regering af angst for krigen vilde lade Polen i stikken, så har han taget alvorligt fejl. For det første bryder England ikke sit én gang givne ord. Desuden er det på tide, at den brutale vold, som naziregeringen vil påtvinge verden, bydes et alvorligt: Holdt! Med denne krig stiller rigskansleren sig mod den engelske regerings ubøjelige vilje, en vilje, bag hvilken står ikke blot det engelske verdensriges samlede hjælpekilder og midler, men også et forbund med andre stormagter. Det drejer sig om regning af menneskefriheden og fri folks ret til at leve frit.

Indtil det sidste øjeblik har paven, de forenede staters præsident og den belgiske konge i Belgiens, Hollands, Luxembourgs, Danmarks, Sveriges, Norges og Finlands navn forgæves henvendt sig til jeres naziregering med indtrængende anmodninger om at vælge forhandlingsvejen i stedet for krigens vej.

Det bryder nu ind over jer en katastrofe, hvorunder riget står isoleret i de civiliserede folks selvskab uden nogen som helst understøttelse, bortset fra det kommunistiske Rusland.

Denne krig kan i ikke vinde.

Mod jer står meget større midler og hjælpekilder end jeres egne.

I årevis er sandheden holdt skjult for jer gennem den skarpeste censur og gennem et utroligt system af stikkere og angivere. I må ikke engang tale om de i jeres navn skete grusomheder.

Mod jer står fri folks forenede kraft, folk, som med åbne øjne til det sidste kæmper for friheden.

Os er krigen lige så meget imod som jer, men glem ikke, at England en gang tvunget til krig, uvægerligt også vil føre den til ende. Englands nerver er sejge, dets hjælp uudtømmelig. Vi giver ikke efter.

Giv videre!

Kilde: Kolding Folkeblad, 7. september 1939