1943 – 800 til Sct. Hans møde i Stejlbjerganlægget

En god aften trods det kølige vejr

Selv om vejret ikke var det bedste, havde mange mennesker i aftes fundet vej til KFUMs og KFUKs Sct. Hans møde i Stejlbjerganlægget. Da sekretær Jørgensen åbnede mødet, var den store skråning fyldt af unge og ældre, der ved hjælp af rigeligt overtøj havde garderet sig mod den lidt kølige aftenluft.

Efter et par fællessange, sang Kristkirkens kor under organist Jacobsens ledelse en afdeling nationale sange, der høstes fortjent bifald, hvorefter provst Roesen holdt en national præget tale om Norden og gik derefter over til at tale om baggrunden for, at vi fejrer Sct. Hans Aften, idet det var mindedagen for Johannes Døberens fødsel. Provsten skildrede de forskellige store mænd, der gennem tiderne har betydet noget for vort land og som havde været med til at værne de værdier, som gør Danmark til et rigt land. Netop fordi Danmark er så lille et land, har det betingelser for at være et lykkeligt og et rigt land, thi jo større et land er, jo mere er der til at sprede og bringe dets værdier i forfald. Provsten rettede en kraftig appel til tidens ungdom om at være med til at værne mod vort lands værdier og være en ungdom, der vil kæmpe for sandhed og ret. “Vi skal ligne Johannes Døberen, om hvem det hed, at han var et brændende og skinnende lys. Måtte det kunne siges om vor slægt, når engang vi ligger i vore grave, at han og hun var brændende og skinnende lys for deres tid.”

Til slut udbragte provsten et leve for Norden og Danmark. Efter provstens tale sang Kristkirkens kor endnu en afdeling smukke sange, hvorefter missionær Janus Ramussen holdt en andagt ud fra Josvas ord til sit folk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1943.

1942 – ca. 300 til Sct. Hans-mødet i Sdr. Bjert

K.F.U.M. og K. i Sdr. Bjert havde indbudt de unge fra Bjert og Stenderup til et møde i præstegårdshaven, hvor generalsektrær pastor C. Hoffmann Madsen, København, talte ud fra ordet i 2 Tim., 1,7: “Gud har ikke givet os fejheds ånd, men kraft, kærligheds og smidigheds ånd”.

Taleren sagde bl.a.: “Ungdommen af i dag er ikke dårligere end før; men den har vanskeligere forhold at leve under, derfor gælder det om at holde os nær til Gud. Mange tror at fejhed og ydmyghed er det samme – men det er det ikke. Gyd ydmyger os for at få os i tale og for at frelse os. Tre ting lover Gud os i dette ord. Hans kraft vil han give os, så vi kan sejre over synd og bekende hans navn blandt vore medmennesker. Hans kærligheds ånd vil han give os for at vi kan lære at elske hinanden, for det er livets sande lykke. […]

Efter talen drak man kaffe. Da vejret var ret køligt, tog man fat på sanglegene i en halv times tid. Der efter var der afslutning ved generalsekretæren. Inden man skiltes fra den vellykkede fest takkede frk. Thomsen, Stenderup, fordi de måtte være med og H. Bengaard takkede taleren, Kristkirkens kor, der så festligt havde bidraget til underholdningen ved deres smukke sang, og pastor Hansen og frue, som havde åbnet deres have og hjem for alle, der havde lyst til at komme. Glade og berigede tog man hjem, selvom enkelte havde savnet bålet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juni 1942.

1942 – 4.000 til møde på Skamling

Stiftsprovst Paul Brodersen om den kristne selvbesindelse og højskoleforstander Hans Haarder om folkestyrets vilkår. En smuk opvisning af pigerne fra Snoghøj Gymnastikhøjskole.

I det dejlige sommervejr i går stævnede 4.000 mennesker fra hele det sydlige Jylland sammen til Sct. Hans mødet på Skamlingsbanken. I modsætning til fjor, da kun en sjettedel af tilhørerne kunne rummes i den store forsamlingssal, blev hele mødet i år holdt som friluftsmøde. Heldigvis oprandt søndagen med smukt og tørt vejr. På grund af udsmykningsarbejdet i salen ville det simpelthen have været umuligt at holde mødet indendørs. Som sædvanlig var det Skamlingsbankeselskabet, De Sønderjyske Foreninger for Vejle og Ribe Amter og Sydøstjydske Hovedkreds af de danske Ungdomsforeninger, der indbød til mødet.

Efter sangen ‘Jeg elsker de grønne lunder’ bød Skamlingsbankeselskabets formand, propr. O. Juhl, Lykkesgaard, Sdr. Stenderup, på indbydernes vegne velkommen til mødet. Efter sædvane indledede formanden med smukke ord at hylde kongen:

“Vi takker kongen, fordi han ved sin mandige og frimodige optræden ved sine manende og alvorlige ord er bleven det naturlige midtpunkt for hele den danske befolkning. Vi vil ønske Guds velsignelse til, at kongen snart må blive helt rask og få kræfter til at være vor konge og samlingsmærke i denne svære og alvorlige tid” (nifoldigt leve og Kongesangen). […]

Danmarks kommende dage

Stiftsprovst Paul Brodersen, København, var første taler:

Når vi i dag er samlet på dette minderige sted med den skønne udsigt, tænker vi på vort land, på dets minder, den skæbnetid, vi nu oplever og på Danmarks kommende dage. Hvilken fremtid skal der blive for dette land? Ydre begivenheder som vi ikke er herre over, kommer til at betyde meget. Men dette skal vi ikke være i tvivl om, at uendeligt vigtigere for Danmarks fremtid end det, de ydre begivenheder kan føre med sig, er, hvilken ånd der lever og råder hos os selv. Og her har vi alle som danske et ansvar. Mest af alt afhænger det danske folks fremtid af vor tro, vor vilje og indsats. Vi danske har måttet give op på den ydre front. Så meget mere gælder det den indre front i vort folk. Den alvorlige sandhed, som vi mp se i øjnene, er, at der er så uendelig mange i vort folk, som ikke har nogen tro. Nu gælder det ikke at synes, men at være. […]

I pausen underholdt K.F.U.M.-spejdernes musikkorps fra Kolding, ligesom drengene også spillede til fællessangen. Efter pausen samledes man på skrænterne omkring den store “gryde” nedenfor Skamling, hvor pastor Due, Gjesten, ledede aftenmødet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juni 1942.

1940 – Årets længste dag

Kolding Socialdemokrats tegner om sommer-varmens foreteelser. Trykt i avisen 20. juni 1940. Digitaliseret af krigendagfordag.dk
Kolding Socialdemokrats tegner om sommer-varmens foreteelser. Trykt i avisen 20. juni 1940. Digitaliseret af krigendagfordag.dk

Fra Kolding Socialdemokrat forlyder det i anledningen af årets længste dag, den 21. juni, at:


Jordbærrene bliver ikke til noget videre, dersom de ikke får en ordentlig bundbløde, men der synes efter vejret i dag ikke at være mindste udsigt til regn.

Hvordan meteorologerne bedømmer udsigten, er deres hemmelighed, for de må ingen ting sige. Det er krigen.

Der bliver heller ingen Sct. Hans-Bål, der plejer at flamme midsommernatten, men det kan jo være rimeligt, at vi ikke bruger vort fattige brændsel til det.

Det er underligt at skulle tænke på brændsel på årets længste dag, da sommeren rigtig skulde begynde. I alle andre menneskelige spørgsmål lever vi fra dag til dag, uden at kunne beregne noget for den nærmeste tid. Men varer uvejret ved ude i den store verden, så har vi ikke meget at vente ude fra af tilførsler. Derfor må vi ty til vore moser og skove og samle af de brændselsreserver, vi har der. Godt at vi har dem.

Årets første jordbær i Kolding kom angiveligt den 21. juni på torvet, hvor de kostede 90 øre pr. ½ kg.

Den 20. juni 1940 målte bademester Meiling fra Badeanstalten ved fjorden, at fjordvandet var 25 grader, det er kun 3 måneder siden at fjorden var landfast af is fra bred til bred. Samtidig kunne vejrudsigter melde om at der blev målt 31 grader i skyggen. Det er Meilings håb af Badeanstalten vil stå færdig på søndag (23. juni) og arbejdet skrider fremad. Men allerede nu “er en masse børn derude … det er rigtigt soppevejr“.

Det kan også meldes den 21. juni, at den første del af bygningen, der skal blive til Hørfabrikken på Mosevej, nu er rejst. Endnu mangler laden dog, hvor der mangler en del udvendigt murerarbejde.

Kilder:
31 grader i skyggen, Kolding Socialdemokrat, 20. juni 1940
Varmen er over os, Kolding Socialdemokrat, 20. juni 1940
Længste dag, Kolding Socialdemokrat, 21. juni 1940
Spredte nyheder, Kolding Socialdemokrat, 21. juni 1940

1940 – Næppe håb for Sct. Hans-blussene

For at der kan gælde ensartede regler for Sct. Hansblussene landet over, har politikommissær Kleberg i dag telefonisk samtalet med Rigspolitichefen.

I Horsens, Vejle og Holstebro tillades Sct. Hansbålene, når blot de er slukket inden kl. 23. For Kolding gælder det, at politiet vil henholde sig til et cirkulære fra omkring 1. maj, hvorefter bål på alle aftener er forbudt.

Fra Rigspolitichefens kontor blev det meddelt, at der i løbet af dagen i dag vil blive truffet en afgørelse, men man havde det indtryk, at der blev tale om et forbud […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. juni. 1940.