Ny fabriksbygning til 170.000 ved Kolding
For nogen tid siden nedbrændte gårdejer Anders Andersens ejendom i Nørre Bjert ved Kolding-Snoghøj vejen, og grunden er nu købt af fabrikant H. H. Nielsen, Kolding, som agter at opføre en fabriksbygning på dette sted. Ikke blot hans egen maskinfabrik, men også Kolding Stålbørstefabrik skal flyttes herud. Byggeplanerne realiseres snarest. Foruden fabriksbygning opføres tre villaer, hvor fabrikanten og hans to brødre skal bo. Foretagendet er kalkuleret til 170.000 kr. Murermester Johs. Bech har fået overdraget opførelsen af bygningerne. Der bygges bl.a. to vindmøller, som skal levere elektricitet til virksomheden.
Kilde: Nationaltidende, 15. september 1940