Krav om fyldig repræsentation for provinshavnene i den bebudede kommission.
Da Rigsdagen behandlede loven om udvidelse af Skagens og Frederikhavns havne, blev der fra flere sider fremsat den påstand, at landet har for mange havne og trafikminister Gunnar Larsen bebudede, at der skulle nedsættes en kommission til at undersøge forholdene. Stads- og havneingeniør C. A. Lassen, Kolding, tager nu i Købstadsforeningens tidsskrift til til orde for at forsvare havnene.
Han siger bl.a., at landets store kyststrækning og de gunstige betingelser for havnebygning er en gave fra naturen, som ellers har været karrig over for Danmark med naturrigdomme. Disse naturlige betingelser har kystbyerne søgt at udnytte. I væsentlig grad er bygningen sket ved havnes egne midler. Værdien af 82 danske havne (foruden København og statshavnene) beløber sig til ca. 140 mill. kr. De årlige havneudgifter andrager ca. 10 mill. kr. og indtægten af pladsleje ca. 2 mill. kr.
Når man tager i betragtning, hvilket fortrinligt hjælpemiddel der herved er skabt for handel, industri, søfart, landbrug og håndværk, må det vist erkendes, at det her drejer sig om et beskedent beløb, tilvejebragt ved provinshavnenes egne midler, bortset fra de senere års statstilskud til fremme af beskæftigelsen. Om den bebudede kommission bemærker ingeniøren, at undersøgelsen kun kan være til gavn, forudsat at kommissionen får en alsidig sammensætning, og at dens kommissorium kommer til at omfatte alle vore transportmidler. Statsbanernes fragtpolitik og den mindre skibsfart bør inddrages i undersøgelserne, og det må forventes, at provinshavnene, som i dette forhold bliver den anklagede part, får en fyldig repræsentation i kommissionen.
Han mener, at Københavns Havn må se med beklagelse, at trafikken på provinshavne øges, og bag Københavns Havn står de større rederier, som alle har sæde i København. Under normale forhold vil statsbanerne være interesseret i, at varerne indføres og udskibes i så få havne som muligt, hvorved der bliver de størst mulige jernbanefragter. Repræsentanterne for de byer, der er så heldige at have en stor statshavn, som udbygges og vedligeholdes af staten, har let ved at kræve taksterne nedsat. Det er således stærke kræfter, de kommunale havne har at kæmpe imod. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. august 1942.
