1943 – Opfordring til at evakuere Berlin

Den tyske presse understreger luftkrigens alvorlige fase

Om den luftkrig, der i den allersidste tid føres mod Tyskland, skriver Völkischer Beobachter, at den føres med en “umenneskelighed og brutal styrke”, som man aldrig har oplevet det før”. Samtidig bringer bladene på fremtrædende plads og i en udførlighed, der tydeligt kendetegner den alvorlige fase, luftkrigen befinder sig i, gamle og nye forskrifter for luftbeskyttelsen.

Stadig nye byer hjemsøges og lægges øde, skriver Völkischer Beobachter. Medens det hidtil hovedsagelig har været den vestlige del af Tyskland og kystområderne, der lå i den forreste frontlinje, er også Rigets indre rykket frem i fjendtlige overfalds frontlinje. Luftkrigens gru står dog først for alvor klar for læseren, når han gennemgår de omtrent tre spalter lange gamle og nye forholdsregler for luftbeskyttelse, som bladet bringer som yderligere vejledning. […]

Af hele opsætningen af vejledningerne, som netop bringes i den berlinske søndagspresse, kan uden videre drages den slutning, at det i særlig grad ligger myndighederne på sinde at advare berlinerne, så meget mere som flyveblade med opfordring til befolkningen om at evakuere den tyske hovedstad blev uddelt i byen søndag eftermiddag og aften.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. august 1943

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar