1944 – Dansk kaptajn faldet i Finland

Den eneste aktive linjeofficer

Ifølge en hertil fra Helsingfors indløben meddelelse er den danske frivillige kaptajn i den finske armé Eiler Arnold Ditlefsen den 29. juni falden på det karelske næs. Kaptajn, der var først i 30’erne, gjorde under Vinterkrigen tjeneste i den danske frivilligbataillon og forfremmedes til fændrik. Efter fredsslutningen blev han i Finland, hvor han var ved at skabe sig en livsstilling, og han blev gift med en finsk dame. Ditlefsen meldte sig atter som frivillig ved den nye krigs begyndelse. Efterhånden forfremmedes han til kaptajn og havde 80 tanks under sig. Da russerne for nogen tid siden gik til offensiv overførtes han til det Karelske næs, hvor han nu har fundet sin grav. Kaptajnen var ifl. Berlingske Tidende en af de få danske, der endnu gør tjeneste i den finske armé, og den eneste, der var aktiv linjeofficer. Han er den tiende dansker, der er falden i Finland under den nye krig.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. juli 1944.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar