Den 9. april – årstallet behøves ikke. Enhver god dansk mand og kvinde gribes og græmmelse ved tanken om den dags begivenheder og tre år siden. Vort lille fredelige land, der ikke nærede onde hensigter mod nogen, blev uden varsel og uden hensyn til alle foreliggende aftaler og traktater brutalt overfaldet af de tyske voldsmænd!
I tiden, der siden da er forløbet, har disse ufredens folk kun haft ét eneste for øje – at udnytte det danske folk og dets land til egen fordel, men luften omkring dem er blevet koldere fra dag til dag. Den altovervejende del af befolkningen vil intet have med disse bødler at gøre. Tyskerne kender stemningen i det danske folk, og når de ingen vegne kommer med deres hykleriske venlighed, anvender de vold og brutalitet.
Tusinder af vore landsmænd er bragt i ulykke, fordi de ikke ville adlyde det tyske “herrefolk”. Det største offer bragte de danske soldater, der faldt den 9. april, fordi de gjorde deres pligt mod konge og fædreland. Senere er bølge efter bølge af arrestationer og domfældelser af danske patrioter gået over landet. De danske fængsler er overfyldte med mennesker, hvis eneste brøde er, at de har søgt at hjælpe deres land i denne nedværdigelsens tid.
DE FRIE DANSKE beder det danske folk mindes disse patrioter den 9. april ved ET MINUTS STILHED. Når sirenerne lyder kl. 12 middag, bør hele det danske folk iagttage et minuts stilhed og tænke på disse gode danske, der ikke godvilligt ville underkaste sig en slavetilværelse.
[…]
Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 4. april 1943, nr. 6, 2. årgang.
