1939 – Flyveblade nedkastet i tusindvis

En eller flere galt orienterede flyver har i nat, over næsten hele Sønderjylland og Syddanmark nedkastet flyveblade, forfattet på tysk. Der er ingen tvivl om det er de samme sedler, som engelske flyvere de sidste dage i milliontal har spredt over Vesttyskland. Der er ikke fundet nogen blade i Kolding, men her på egnen meldes om fundne blade i Vonsild, Ødis, Fovslet, Ødis-Bramdrup, Hjarup, Gamst, Andst, Vejen egnen, Brørup og Føvling.

Teksten fra flyvebladet gengives her:

Advarsel!

England til det tyske folk.

Naziregeringen har trods de førende stormagters anstrengelser styrtet verden ind i en krig.

Denne krig er en forbrydelse. Det tyske folk må skelne ganske klart mellem det påskud, som dets regerings for at få en anledning til krigen, og de grundsætninger, som tvinger England og Frankrig til at forsvare Polen.

Fra Begyndelsen har den engelske regering erklæret, at der intet var det polske spørgsmål, der kunde retfærdiggøre en europæisk krig med alle dens tragiske følger.

5 måneder efter Münchener-Forliget blev Czekoslovakiets selvstændighed brutalt trådt under fødder. Hvis Polen ikke også skal rammes af den samme skæbne, da måtte vi fastholde, at fredelige forhandlingsmetoder ikke måtte gøres umulige gennem voldstrussel. Og at den aftale, der blev truffet, måtte yde Polen livsret og også ærlig holdes. Et diktat kunde vi hverken tillade eller modtage.

Når Hr. Hitler troede, at den engelske regering af angst for krigen vilde lade Polen i stikken, så har han taget alvorligt fejl. For det første bryder England ikke sit én gang givne ord. Desuden er det på tide, at den brutale vold, som naziregeringen vil påtvinge verden, bydes et alvorligt: Holdt! Med denne krig stiller rigskansleren sig mod den engelske regerings ubøjelige vilje, en vilje, bag hvilken står ikke blot det engelske verdensriges samlede hjælpekilder og midler, men også et forbund med andre stormagter. Det drejer sig om regning af menneskefriheden og fri folks ret til at leve frit.

Indtil det sidste øjeblik har paven, de forenede staters præsident og den belgiske konge i Belgiens, Hollands, Luxembourgs, Danmarks, Sveriges, Norges og Finlands navn forgæves henvendt sig til jeres naziregering med indtrængende anmodninger om at vælge forhandlingsvejen i stedet for krigens vej.

Det bryder nu ind over jer en katastrofe, hvorunder riget står isoleret i de civiliserede folks selvskab uden nogen som helst understøttelse, bortset fra det kommunistiske Rusland.

Denne krig kan i ikke vinde.

Mod jer står meget større midler og hjælpekilder end jeres egne.

I årevis er sandheden holdt skjult for jer gennem den skarpeste censur og gennem et utroligt system af stikkere og angivere. I må ikke engang tale om de i jeres navn skete grusomheder.

Mod jer står fri folks forenede kraft, folk, som med åbne øjne til det sidste kæmper for friheden.

Os er krigen lige så meget imod som jer, men glem ikke, at England en gang tvunget til krig, uvægerligt også vil føre den til ende. Englands nerver er sejge, dets hjælp uudtømmelig. Vi giver ikke efter.

Giv videre!

Kilde: Kolding Folkeblad, 7. september 1939

1939 – Bombefly kom i nat indover Esbjerg

Tysk luftflåde forsøgte i nat at nå Paris, ifølge Reuter, melder Frankrig, at den blev standset ved de yderste fæstningsværker. I Polen har tyske tropper under deres hurtige fremrykning brudt igennem på alle fronter, tyskerne selv erklærer at have taget 15.000 fanger, i dag har de sendt en bomberegn over Warszawa, det er uvist hvor store skaderne er. Englænderne har bombarderet Tyskland største flådehavn i Wilhelmshaven og Brunsbüttel ved indgangen til Kielerkanalen. Franco har erklæret, at Spanien i krigen er neutral, udenfor Europa har Sydafrika nu brudt med Tyskland.

Endnu uidentificerede bombefly kom i nat indover Esbjerg, hvor det frygteligt skete, der blev kastet flere bomber, som slog ned i en ejendom i Frodesgade og et kvarter i Sjællandsgade, en dame er blevet dræbt og syv andre såret. Endnu lægger der en ueksploderet bombe i havnebassinet, måske kan bomben hjælpe med til identificerer hvem der har kastet bomben.

Dagen i dag er både præget af den trafikale stilhed i anledning af, at alt privat bilkørsel er indstillet fra i nat, sammen med forskrækkelsen over bomberne i Esbjerg, det har hos mange fremkaldt nervepirrende vidnesbyrd om, hvor nær vi har krigen udenfor vor dør.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. september 1939.

1939 – Chamberlain 1. september 1939

Den engelske premierminister Chamberlain holdt den 1. september 1939 klokken 18:05 en tale i det britiske parlaments underhus:

Ansvaret for krigskatastrofen, hviler på skuldrene af én eneste mand, den tyske rigskansler. Den tyske rigskansler har styrtet verden i elendighed for at tjene sine egne meningsløse ambitioner. Jeg vil ikke sige mange ord i aften; Tiden er kommet til handling, fremfor ord.

For halvandet år siden bad jeg til gud, at det ansvar ikke måtte komme til at hvile på mine skuldre at lade vort land ty til krigens grufulde afgørelsesmiddel. Jeg frygter for at jeg måske ikke vil kunne undgå dette ansvar. Men jeg kunne ikke ønske klarere forhold, end de er i dag, med hensyn til, hvor mit ansvar ligger.

Vi har ikke undladt noget som helst middel til at gøre det krystalklart for den tyske regering, at hvis den insisterede på atter at bruge magt på den måde, som den tidligere har tyet til magtanvendelse på, var vi besluttet på at stille os imod Tyskland med magt. Nu, da alle dokumenter af betydning er blevet offentliggjort, kommer vi til at stå overfor Historiens Forum, og vi ved, at ansvaret for denne skrækkelige katastrofe hviler på en enkelt mand.

Jeg har nu fået al korrespondance med den tyske regering samlet i en hvidbog. Jeg anser det ikke for nødvendigt detailleret at referere til disse dokumenter, som allerede er overfløjet af historien. Dokumenterne viser imidlertid absolut klart, at vi har arbejdet på og forsøgt på at bringe drøftelser i stand om den polsk-tyske konflikt mellem de to lande selv på ligeberettigelsens grundlag. Løsningen af disse stridigheder skulle være en sådan, at den sikrede Polens uafhængighed og overenskomstens gennemførelse ved international garanti.

Den britiske ambassadør har i Berlin erklæret at medmindre, der gives tilfredsstillende forsikringer om, at al angrebsaktion standses, og de tyske tropper trækkes tilbage fra Polen, vil den britiske regering uden tøven opfylde sine forpligtelser. Hvis svaret er ugunstigt, vil den britiske ambassadør forlange sit pas.

Den militære situation for vort lands vedkommende er mere betryggende end i 1914. Alle våbenføre mænd mellem 18 og 41 år er i henhold til den nye lov pligtige til militærtjeneste.

Der er lige en enkelt passus i meddelelsen af 30. august, som jeg kunne ønske at citere, fordi den viser, hvor let et sammenstød kunne have været undgået, dersom den tyske regering blot nærede det mindste ønske om at nå frem til en fredelig løsning. I dette dokument udtalte vi, at den britiske regering fuldtud anerkender nødvendigheden af, at der hurtigt indledes drøftelser, og at den deler den tyske rigskanslers bekymringer med hensyn til farer, som kan opstå ved, at de to mobiliserede hære står nært ansigt til ansigt overfor hinanden. Derfor ønskede den britiske regering på det mest indtrængende at opfordre begge parter til ikke under forhandlingerne af foretage noget aggressivt militært skridt.

Den britiske regering følte sig overbevist om, at den kunne opnå tilsagn fra den polske regering, hvis den tyske regering ville give et tilsvarende tilsagn.

Fra telegrammet af dette indhold fik vi straks et svar fra den polske regering, dateret 31. august, hvori den polske regering erklærede, at den var rede til i tilfælde af forhandlinger på gensidigt grundlag at give garanti for, at polske tropper ikke ville krænke det tyske riges grænser, forudsat at en tilsvarende garanti blev givet af den tyske regering. Fra den tyske regering fik vi imidlertid aldrig noget svar på dette forslag.

Som sagt, hvis det tyske svar på den sidste advarsel, som den britiske ambassadør nu har givet, skulle være ugunstigt – og jeg anser det ingenlunde for sandsynligt, at svaret ville blive anderledes – har den britiske regering instrueret ambassadøren om at forlange sit pas. I så tilfælde er vi rede.

I går tog vi yderligere skridt for at fuldføre vore forsvarsforanstaltninger, og i morges gav vi ordre til fuldstændig mobilisering af hele flåden, hæren og luftstyrkerne. VI har også taget et antal andre forholdsregler både i hjemlandet og ude, men huset vil sikkert ikke forlange, at jeg i enkeltheder skal gøre rede herfor. Der er også blevet taget skridt til at sikre vor stilling med hensyn til lagre af vigtige varer.

Uvilkårligt må manges tanker i dette øjeblik vende tilbage til 1914 og foretage en sammenligning mellem vor stilling dengang og nu. Hvorledes står vi da nu? Alle vore tre forsvarsgrene er rede, og situationen er i alle henseender langt mere gunstig og betryggende end i 1914. Bag kampstyrkerne har vi opbygget en udstrakt civil forsvarsorganisation, og med hensyn til vort behov af mænd er flåden, hæren og luftstyrkerne i den heldige stilling, at de råder over næsten lige så mange mænd, som de i øjeblikket uden besvær kan optage. En af de mest tilfredsstillende ting er, at vi ikke behøver i al almindelighed at bede rekrutter melde sig, således som Lord Kitchener måtte for 25 år siden.

Med hensyn til fremtiden står vi overfor den mægtige opgave på grundlag af tidligere erfaringer at organisere vort menneskemateriale på en så formålstjenlig og økonomisk basis som muligt. Vi vil derfor straks forelægge et lovforslag herom, og i praksis vil dette komme til at gå ud på, at lovgivningen om den militære uddannelse udvides til at omfatte alle mænd mellem 18 og 41 år, så de bliver pligtige til at gøre militærtjeneste. Der vil straks blive taget skridt til at sikre, at den til industrien nødvendige arbejdskraft ikke tages bort fra industrien.

Der er til slut lige en ting, jeg ønsker at sige: Jeg ønsker at udtale min tilfredshed og den britiske regerings tilfredshed over, at også Mussolini i de sidste krisedage har gjort sit bedste for at hidføre en løsning.

VI må nu bide tænderne sammen og sætte ind i den kamp, som vi så oprigtigt forsøgte at undgå, og vi må være fast besluttet på at føre kampen igennem. Det er med en ren samvittighed, vi går ind i kampen. Vi gør det med støtte fra Kronlandene og fra det britiske rige samt moralsk støtte fra størstedelen af verden.

Vi har ingen strid med det tyske folk udover, at det lader sig regere af en nazistisk regering. Sålænge denne regering eksisterer og vedbliver med at anvende de metoder, som den så hårdnakket har bragt i anvendelse i de sidste to år, kan der ikke blive fred i Europa.

Vi er fast besluttet på, at disse metoder må ophøre, og hvis vi ved kampen herfor i verden kan genoprette principperne om tillid og om, at der skal gives afkald på at ty til magt, ville selv de største ofre, som vi måtte blive nød til at bringe, være fuldt berettigede.

Kilde: England er rede, hvis Tyskland giver et ugunstigt svar, Socialdemokraten, side 1 + 8, 2. september 1939

1939 – Tyskland giver England ansvaret

Reuters Bureaus korrespondent meddeler:
Tonen i den tyske presse bliver stadig mere truende. ‘Frankfurter Zeitung’ og ‘Hamburger Fremdenblatt’ vil i morgen bringe lange artikler, hvori de søger at lægge ansvaret for et eventuelt krigsudbrud over på Storbritannien. Kommentatorerne tilråder enstemmigt Storbritannien “at komme til fornuft inden det er for sent” og ikke at overlade Europas skæbne til den polske uansvarlighed.

Kilde: Social-Demokraten, 13. august 1939

1939 – De sidste danske Frivillige fra Spanien vendt hjem

Ialt ca. 200 er sluppet levende fra det blodige spanske eventyr – men 100 danskere fandt deres død i Spanien.

Det sidste hold danske frivillige fra Spanien ankom søndag eftermiddag over England til Esbjerg med motorskibet ”England” og fortsætte derfra med ”Englænderen” til København, hvortil de ankom kl. 23.12. Det drejede sig om 20 mand, hvoraf de fleste har hørt til de berømteste spanske batailloner.

– Poul Hansen, der er Gartner og Medlem af D.S.U., Laurits Christensen, kaldet ”Den lille Bokse fra Thisted”, og murer Christian Olesen, Odense, har siden foraaret 1937 kæmpet i de spanske partisantropper, der har opereret i forreste linie og foretaget farlige rekognosceringer langt ind mellem de fascistiske linier.

Sømanden Orla Henriksen, København, Erik Svendsen, Aksel Jensen, Slageriarbejder Emil Noltesmeier, København, Ernst Jensen, København, og Svend Andersen har tilhørt det tapre Thälmann-Batteri og er ”Veteraner”, eftersom de har deltaget i krigen siden aarsskiftet 1936-37.

De øvrige frivillige, der kommer hjem, og som ligeledes har hørt til artilleriet, er følgende: Asfaltarbejder Julius Olsen, København, Orla Andersen, Bryggeriarbejder Orla Larsen, Kbhvn., Arbejdsmd. Børge Poulsen, Aalborg, Erik Andersen, Ernst Petersen, København, Asger Petersen, København, Ole Olsen, Arne Jensen, Erik Andersen og Sergent Alfred Runge Eriksen.

Hermed er i alt ca, 200 af de Danskere, der har deltaget i krigen i Spanien, vendt hjem. Kun ganske enkelte er blevet dernede, fordi de ligger saarede paa Hospitalerne. Men saa er der endda ca. 100, som aldrig vender tilbage. Det er dem, der har fundet deres død under deltagelse i det spanske Folks Frihedskamp.

Afskrift fra De sidste danske Frivillige fra Spanien vendt hjem, Fredericia Socialdemorkat (avis), 6. februar 1939

1938 – Georgi Dimitrovs første maj artikel

Uddrag fra eksilbulgaren og kommunisten Georgi Dimitrovs første maj artikel:

Men den tyske fascismes røverplaner går endnu videre. Efter okkupationen (besættelsen red.) af Østrig kom det i Belgien til åbne Hitler-Folk-demonstrationer i Eupen-Malmedy før tilslutningen af disse områder til Tyskland. De tyske fascister stiller spørgsmålet om en “Korrektur” af Danmarks grænse. Også i Sverige og Norge rejser den tyske fascismes agenter hovedet. I Finland vrimler det med tyske spioner og krigsemissærer. I Svejts (Schweiz red.) og i Holland forgår det fascistiske muldvarpearbejde i endnu stærkere tempo.

Tyskland og Italiens diktatorer, som i disse dage demonstrativt træffes i Rom, vil for enhver pris knuse det heroiske kæmpende spanske folk, det er en forudsætning for indkredsningen af Frankrig, for deres befæstelse i Middelhavsområdet og til sikring af gunstige positioner i den af dem forberedte verdenskrig. Takket være den forræderiske blokade sår deres flyvemaskiner og artilleri død og ødelæggelse på den spanske jord i uhyre udstrækning.

Netop med henblik på de fascistiske angriberes piratfelttog, som umiddelbart truer en række landes eksistens og uafhængighed, er den politik som de borgerlig-demokratiske landes regeringer fører særlig skændig. Det må siges ganske åbent, at den engelske reaktion og lignende reaktionære kredse i andre borgerlige lande faktisk er medskyldige i de tyske, italienske og japanske erobreres skændselsgerninger.

Kan det betvivles, at uden opmuntrings-politik var det aldrig lykkedes den italienske fascisme at ødelægge og erobre Abessinien? Kan det betvivles at det heroiske spanske folk uden blokaden mod den spanske republik allerede forlængst havde drevet de fascistiske interventer ud af dets land; at den tyske fascisme uden den direkte understøttelse fra de engelske konservative aldrig havde vovet okkupationen af Østrig? Er det ikke klart, at en beslutsom optræden fra stormagternes side mod den japanske militærklike havde umuliggjort dens røveriske indfald i Kina?

Kilde:
Nordisk Frihedsfront mod nazismen, side 6, Arbejderbladet, 20. maj 1938

1937 – En skønne dag har vi fjernsynet

Radiorådets næstformand, ingeniør Wamberg, udtaler sig om de nyeste resultater på fjernsynets området. I England er nedlagt kabler, der kan benyttes til visio-telefoni, hvor de telefonerende kan se hinanden.

Det (fjernsynet red.) er endnu overalt på forsøgsstadiet. Længst synes mig England at være kommet, hvor der nu siden november i fjor er foregået regelmæssige udsendelser af fjernsyn. Men det er jo dyrt at eksperimentere. I England regner man med et beløb på mellem 3. og 4. mill. Kr. alene for det første prøveår. Hertil kommer, at også modtagerne er meget dyre, de koster mindst 1000 kr.

Det er svær at undgå tekniske udtryk, når man skal tale om fjernsynet.

I de fleste tilfælde benytter man sig nu ved udsendelser af fjernsyn af studier, sådan som det f.eks. er indrettet i Alexandra Palace i London. I sådan et studie har man flere fjernsynskameraer i de forskellige dele af studiet, også oppe under loftet. Ved hjælp af stærke projektører skaffer man skarpt lys. Det er et ret kompliceret apparat, sådan et studie, og der er en betjening til maskineriet på en snes personer. Men man kan naturligvis også benytte film til udsendelser. Det vil vel navnlig gælde begivenheder i fri natur.

Radiorådets næstformand, ingeniør Wamberg, marts 1937

Kilde: En skønne dag har vi fjernsynet, Fredericia Socialdemokrat, 27. marts 1937