1940 – ung Kolding dame gift i England

Den unge dame Inger Hostrup fra Kolding er i fredags blevet gift i England, fornemtligt straks efter hun ankom med flyver fra Amsterdam den 2. februar 1940.

Den unge dame rejste først med forældrene til København, hvorfra hun tog et fly til Amsterdam. Rejsen blev dog noget forsinket, da hun dog måtte blive et par døgn i Amsterdam, på grund af dårligt vejr og de tyske bombardementer af Englands kyster.

Inger Hostrup, der er datter af bankkasserer Hostrup, er blevet gift med Gerald Cnatley.

Kilde: Kol. Socialdemokrat, 5. Februar 1940, side 4

1940 – Har tyskerne bombesænket 14 skibe den 3. februar?

Den tyske værnemagt meldte lørdag den 3. februar at tyske flyvere i løbet af dagen havde sænket 14 handelsskibe ved England. Ifølge tyskerne sejlede skibene i konvej eller var selvstændig bevæbnet. Tre tyske flyvere vendte ikke tilbage.

Fra engelsk side hævdes det at tyskerne kun har sænket to handelsskibe under angrebet. Tyskerne havde ifølge englænderne sendt 12 maskiner afsted på bombetogt. Tre af flyvene skulle være blevet skudt ned inden de nåede frem til målene, og nogle af de andre fly skulle være blevet beskadiget af den engelske luftværnsild.

Fra Norge beretter sømænd fra damperen Tempo, at de blev sænket lørdag den 3. februar af tyske flyvere ud for Skotlands Østkyst. Af besætningen på 14 mand, blev de 9 reddet fra at drukne. Skibs officeren fra damperen hævder, at damperen blev angrebet af tre tyske bombemaskiner der flere gange ramte damperen.

Tyskland har atter og atter givet udtryk for frygtelige trusler om, at de neutrale skibe, hvis de modtog britisk beskyttelse, ville blive behandlet som krigsførende og sænket, så snart de blev observeret. Eftersom de neutrale skibe bliver sænkede, så snart de bliver observeret, selv når de ikke er i konvoj, kan disse trusler ikke længere virke afskrækkende

Daily Telegraph, 5. februar 1940

Fra Oslo er der allerede meddelelse om endnu et formodet skibsforlis, damperen Segovia, som var på rejse fra Portugal til Oslo. Damperen havde en besætning på 21 mand og en passager.

I Sverige meddeler Rederiaktieselskabet Svenska Lloyd at rederiet frygter dets Gøteborgdamper Andalusia er gået ned med “mand og mus“. Der blev sidst hørt fra skibet den 21. januar 1940, det var på rejse fra Bordeaux til Gøteborg med en besætning på 21 mand.

Kilde: Ogsaa norsk damper bombet af tyske flyvere, 5. februar 1940, Kolding Socialdemokrat

1940 – Dansk damper sænket af tyske bombeflyvere

RED: Der er blevet ændret to gang i indlægget siden dets første udgivelse 3. februar 2019

Den danske damper Vidar er i forgårs blevet sænket af tyske bomberflyvere. Fra Norge meddeles det at otte overleverende, ud af mandskabet på 23 er blevet reddet fra forliset, de øvrige formodes druknet.

De otte reddede sømænd har kunnet berette til norsk presse at da tyskerne havde bombet damperen, gik mandskabet ombord på den eneste redningsbåd, som var i behold, men den kæntrede, otte mand druknede og syv andre kravlede igen ombord på Vidar. De otte reddede sømænd blev efter nogle timer hivet op af vandet, af en anden dansk damper, som var på vej til Norge fra England, flere af de overlevende skulle være hårdt kvæstet.

Det danske rederi som ejer Vidar, har meddelt at det endnu ingen meldinger har om hvad der er sket, men kun ved at besætningen nu skulle være på vej fra Stavanger i Norge til København.

Den 1. februar bragte Socialdemokraten en anden historie om hvordan Viar sank i havet. Deri hed det ifølge meddelelse fra rederiet at skibet onsdag aften skulle var stødt på en mine, som af skaderne fandt skibet torsdag morgen. Det er uvist hvad der enlig har sunket Vidar.

Vidar skulle være det 18′ danske skib som krigsforliser på grund af 2. verdenskrig.

Kilder: Kolding Socialdemokrat, 3. februar 1940
Kolding Socialdemokrat, 1. februar 1940

1940 – frygt for Skandinaviens neutralitet

Truslen om, at Finlandshjælpen vil drage Skandinaven ind i krigen, er blevet større. Der spekuleres i om England og Frankrig vil forsøge at tvinge de Skandinaviske lande ind i krigen på deres side, hverken Norge eller Sverige har dog nogen grund til at give efter for presset. Angiveligt håber England med Finlandshjælpen at kunne danne en ny front imod Tyskland.

Der er samtid frygt for hvordan det vil påvirke forholdet til Sovjet Rusland, når de skandinaviske lande sender hjælp og frivillige rejse til Finland. I den russiske radio har der været et foredrag med en dansk kommunist, der erklærer Danmark som krigsprovokatør og en engelsk koloni.

Kilde. Kol Socialdemokrat, forsiden, 8. Janaur 1940

1940 – Brændsels-rationering

Natten til den 5. januar 1940 besluttede handelsministeriet, efter indstilling fra det erhvervsøkonomiske råd, at det ikke er tilladt at indkøbe kul, koks og cinders, til mere end en måneds forbrug.

Rationeringen skyldes de hårde tider, hvor der kun kommer små kul- og koksleveringer fra Tyskland og England, som følge af krigen. Samtidigt får en del danske sømænd kritik, fordi de har sejlet kul og koks til Sverige og Norge, hvor betalingsraterne er højere.

Før julen kostede kul fra England mellem 6-7 kr. pr. tons, i december var det steget til 23,50 kr., plus et tillæg, så fragten på koks kom op på 33,50 kr. Yderligere koster de store omveje som skibene må sejle, og at skibene kun kan lastes i dagslys. Også fra Tyskland er leveringerne blevet dyrere.

Det er forhandlere og sælgere, som må forsøge at sikre sig, at bestemmelserne håndhæves.

Kilde: Brændsels-Rationering fra i dag, Kol. Folkeblad, 5. jan 1940
– Bekendtgørelse om midlertidige bestemmelser angående handel med kul, koks og cinders, 4. januar 1940, Ministeriet for Handel, Industri og Søfart

1939 – Heste på Carlsberg-depotet

Carlsberg-depotet i Kolding har set sig nødsaget til og købe fire heste, som er blevet leveret af hestehandler Larsen, Kolding.

Købet kommer på grund af tiderne med benzin-rationeringen, hvor det kan være svært og få leveret vare ud.

Trods krigen er der i søndags (8. okt) ankommet en damper ind i Kolding Havn med 800 tons kul fra Tyskland, der er kommet flere gange skibe ind med nøddekul og dampkul. Der har været stor bekymring for, om skibene der sejler fra England ville komme frem med deres last.

Kilde: Kolding Folkeblad, 10. oktober 1939

1939 – Tysk propaganda i Danmark

En lille folder er i dag blevet vist på Folkebladet i Kolding, den er fra Berlin tilsendt to bagere i Vejen og en i Vamdrup.

Folderen viser, sammenfoldet, en paraply, nemlig Chamberlains paraply, men når folderen åbnes, så man bliver paraplyen til en dolk. Folderens tekst omhandler et angreb på den engelske blokade af England, og der skrives om blokadens fare for de neutrale stater.

Kilde: Paraplyen, der bliver en Dolk, Kolding Folkeblad, side 6, 2. oktober 1939

1939 – Storken er ankommet til Kolding

Et storkepar er ankommet til Kolding, angiveligt i går eftermiddag, hvor parret blev bemærket på DDPA’s store benzintankanlæg på nordhavnen.

Det er næsten en fredsommelig afveksling, for da storken har fløjet ind i Kolding, har den nok kunne se de nye dannebrogsflag der netop der blevet malet på flere tage i Kolding. Krisen mærkes, politiet er ude efter varehamstreringen, der efterhånden også har været meget stor i Kolding. Byens myndigheder diskuterer fortsat tilflugtsrum, restriktioner og kommandorum i Almenskolens kælder, der er mange foranstaltninger at tage. Sporten begynder os at mærke krisen, badmintonbolde kan ikke fremskaffes fra England, derfor meldte Idrætsbladet i går at det danske lager ville blive rationeret.

Byens borgere har siden i går beklaget sig noget over den madspild, som medfølger på grund af indkvarteringen af de 3000 soldater. ”… særligt i en tid, da vi har så knapt” mener frøken Lauritsen fra Søgade. Militæret har dog, efter hvad avisen meddeler, uddelt den overskydende mad til trængende.

I disse dage kan man tage op for at kikke på luftværnssirenen, der er opstillet på Koldingshus kæmpetårn, på grund af den snæver vindeltrappe, måtte sirenen skilles ad, inden den kunne føres op til toppen. Der er ingen elektrisk strøm i tårnet, derfor må strømmen føres igennem et udvendigt kabel. Nogen ville måske mene at sirenen, trods sin placering, gerne måtte hyle højere.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. september 1939