En tale i det bomberamte Duisburg
Rigsminister Dr. Göbbels ankom i går morges til Duisburg, hvor han beså den skade, der var anrettet ved de engelske terrorangreb. Om eftermiddagen holdt han en tale for en talrig forsamling, hvori han erklærede, at han endnu en gang havde kunnet overbevise sig om befolkningens eksemplariske holdning i de vesttyske provinser. Her var i sandhed blevet rejst en moralsk vestvold af tysk kampmod over for de britisk-plutokratiske krigsophidseres terror.
Den almindelige situation havde også i den forløbne sommer fået et væsentligt andet udseende ved den tyske værnemagts enestående, historiske sejre. Modstanderens forudsigelser sidste vinter var ved de tyske våbenbedrifter blevet gendrevet på en sådan måde, at modstanderen havde mistet vejret. indeværende års offensiver havde for den allerstørste del allerede nået de fra tysk side nøje afgrænsede mål. Krigen mod Sovjetunionen, der med næsten en verdensdels potentielle midler havde rustet sig til angreb mod de tyske rige og derved mod Europa, var også i de forløbne måneder blevet ført videre med afgørende sejre. Det rum, som Tyskland havde brug for havde brug for til at komme ud af sin national- og råstofpolitiske snæverhed, var nu for størstedelen allerede i tysk besiddelse. Når man betænkte, at Sovjetunionens reserver allerede ved sommer- og efterårsoffensiverne og ved sidste års vinterkrig var blevet stærkt svækkede, kunne man i dag med rette hævde, at den i betænkelig grad nærmede sig det stadium, da de var udtømt. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. november 1942.
