Et opbyggeligt stævne i strålende vejr.
Traditionelt holder K.F.U.M. og K.’s Koldingkreds et sommerstævne et eller andet sted i omegnen. I år var Sdr. Bjert udset til arrangementet. Ved den indledende morgengudstjeneste var mødt ca. 700 mennesker. Først prædikede sognepræst Rob. Hansen over dagens tekst, hvorefter sekretær Riberholdt Hansen, København, prædikerede over selvvalgt tekst. Han gik ud fra 1. Kor., 1. kap. og fortalte om, hvorledes kristendommen ofte i verdens øje har været betragtet som noget dårskab. Henvendt til de unge pointerede sekretæren imidlertid, at man ikke bør lade sig blænde af dette verdens synspunkt. Eftermiddagsmødet blev en rig oplevelse. Ca. 3.000 mennesker forsamlet på den med flag og æresport udsmykkede festplads. Første talte toldkontrollør H. Hansen, Vejle. Han talte om hedningemission, og gik ud fra 2. Kor., 5 kap. Det er betroet os en forlignelsens forpligtigelse. Toldkontrolløren nævnte derefter en række eksempler på missionærindsat ude i fjerne lande. Sekretær Riberholdt Hansen holdt en flammende tale til ungdommen. Den var bygget over forskellige aktuelle betragtninger. Det gælder ikke mindst om at føre et rent ungdomsliv. Efter foredragene samledes de unge til muntre lege, og der blev spist medbragt mad. Sognepræsten sluttedede opbyggelige dag med aftenandagt.
Kilde: Kolding Folkeblad, 19. juni 1944