Den største og mest gribende begravelse, byen endnu har oplevet.
Aarhus var i lørdags klædt i sorg. Fra morgenstunden vajede flagene på halv byen over. Den store sørgehøjtidelighed i Domkirken over de dræbte og savnede fra katastrofen satte sig præg på byen. Man mindedes de 12, der savnes efter ulykken, og som satte livet på så grufuld en måde. De fik den største og mest gribende begravelse, Aarhus endnu har oplevet. Små beskedne buketter og flotte signerede dekorationer var sendt til båren. En skov af faner stod æresvagt. Byrådet bekostede højtideligheden.
Alle byens kirkeklogger ringede
Ved middagstid standsede alt arbejde ved havnen og i havnens virksomheder, men også private institutioner holdt fridag. Ved 15-tiden ringede samtlige kirkeklokker i byen. Malmtonerne blev byen over og stemt til højtid. Aarhus Domkirke er Danmarks længste, men i lørdags kunne det smukke kirkerum ikke rumme det følge, der ønskede at overvære mindehøjtideligheden. I kirken var samlet et bredt udsnit af byens befolkning. Embedsmænd i galla og sorgeklædte hustruer. […]
Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 31. juli 1944.