1942 – Kongen er træt og har højere feber

Besvær med at tale og spise, fordi underkæben er øm

Der er til Kongens sygeleje indkommet et stort tal af blomsterbuketter og hilsner samt telegrammer, hvor der gives udtryk for alle gode ønsker om Kongens snarlige helbredelse. Også i residenspalæet, hvor der er fremlagt lister, har man indtegnet sig.

Skuldrene tog af for faldet

Sagkyndige, som har undersøgt stedet, hvor Kongen blev slynget af hesten, undrede sig over, at Kongen slap så forholdsvis godt fra sit fald, der kunne være blevet katastrofalt. Hesten løb nemlig fremad i vild fart, standsede brat og slyngede Kongen ind mod stenkanten, men nu ved man, skriver Politiken, at det er Kongens skuldre, der er i nogen grad har taget stødet af, idet de har ramt jorden før hovedet slog mod stensætningen. Hele skulderpartiet er hævet og delvis stift, og begge skuldre, men mest den venstre, er temmelige ømme. Det er dog intet tegn på brud noget sted. Kongen har, erklæres det, noget besvær med at tale og spise, idet hans underkæbe er både stram og øm efter slaget, men det vil foretage sig efterhånden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. oktober.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar