Førerhovedkvarteret (RB.)
Værnemagtens overkommando meddeler:
I det vestlige Kaukasus, i Kuban-området og i området ved nedre Don blev fjendtlige fremstød, og i enkelte tilfælde også stærkere angreb, slået tilbage. På Donez-fronten angreb panserstyrker en af modstanderen dannet brohovedstilling og oprev store fjendtlige styrker. 46 panserkampvogne og 33 kanoner blev tilintetgjort eller taget som bytte. I vedvarende svære afværgelses- og bevægelseskampe mod store fjendtlige styrker, som får yderligere forstærkninger, afviste hæres tropper, der støttedes af store styrker af luftvåbnet, mellem Don og øvre Donez alle omgåelsesforsøg.
Slaget ved Ladogasøen der efter indsats af nye fjendtlige styrker atter er flammet op i fuld skarphed, har ført til et betydeligt afværgelsesresultat. Det lykkedes vore tropper over bred front med store tab for fjenden at tilbageslå flere stærke angreb, der førtes med stor understøttelse fra artilleri og panservåbnet. Beredskabsstillinger til yderligere angreb blev sønderslået ved koncentrisk artilleriild. I januar måned er 832 sovjetrussiske flyvemaskiner blevet tilintetgjort, deraf 690 i luftkampe, 99 luftvåbnets luftværnsskyts, 22 styrker af hæren og de øvrige på jorden. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. februar 1943.