1939 – Spar på lys, gas og vand

I aftes holdt Kolding Byråd et ekstraordinær møde, hvor man skulle fastsætte de nødvendige spareforanstaltninger med hensyn til lys, gas og vand.

Mødet, der var præget af en masse drøftelser, blev indledt af borgmesteren, som påpegede, at det var nødvendigt at begrænse forbruget nu, inden at lagrene var opbrugt. Der blev på mødet vedtaget en række skrappe rationeringer for elektricitet, gas og vand i Kolding.

Hvad der forbruges udover 50procent af normalt strøm og 75 procent af gas betales dobbelt. For håndværkere og industrien indføres en spærretid fra kl. 15 til 19, i hvilken tid, der betales det dobbelte af normale takst. Varm Centralvarmevand må kun anvendes lørdag og søndag. Stærkt indskrænket gade- og vinduesbelysning, alt reklamebelysning standses efter lovbestemmelse herom.

Christian den Ottendes berømte bemærkning “Nu ville vi alle spare, hvor spare kan!”, har fået en ny aktualitet.

Oplandet og elektricitetsforsyningen

Efter henstilling fra Kolding afholdt Kolding Oplands Højspændingsforsyning(KOH) i går eftermiddag også møde. Oplandet rammes også af sparebestræbelserne.

Driftsbestyrer Eriksen fra KOH oplyset i et interview, at det først og fremmest bliver forbud mod udvendig reklamebelysning og begrænsning af vinduesbelysning i forretninger, som skal indskrænkes mest muligt, som i Kolding.

Der udstedes forbud mod anvendelse af varmeovne for rumopvarmning, med påbud om sparsommelighed i almindelighed, blandt andet ved anvendelse af færre pærer. I de rene elektriske køkkener skal der spares mest muligt.

På elektricitetsværket, vil man nøjes med at bruge de mest økonomiske maskiner, og derved strække kulbeholdningerne længst mulig. For at dette kan ske, må belastningen hen imod aften nedsættes mest muligt, som følge heraf vil der komme et påbud om ikke at benytte motorer til tærskning, formaling, rundsave eller andet i tiden fra kl. 3 eftermiddag til solopgang.

Påbuddet vil blive kontrolleret igennem de selvregistrerende instrumenter på Harteværket og K.O.H.s hovedstation.

Hvis forbrugerne ikke retter sig efter påbuddet, så er meldingen fra Eriksen:

Ja, så kan det få meget kedelige følger, i værste tilfælde en mere eller mindre langvarig afbrydelse af forsyningen, men i hvert fald kan vi ved hjælp af spændingsregulatoren i Harte sætte spændingen så langt ned i en vis tid, at motorer ikke kan benyttes, hvilket jo også vil være katastrofalt for motorer til maskinmalkning, vandpumper og mejerimaskiner, overfor hvis brug man jo ellers ikke vil foretage nogen som helst indskrænkninger.”

Driftbestyrer Eriksen, 12. september 1939

Det håbes, ifølge Eriksen, at der så længe forbrugerne i videst mulig omfang retter sig efter sparebestemmelserne, så vil man forsøge at undgå prisstigninger, men det afhænger naturligvis af kultilførslerne og priserne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september 1939

1939 – Fik strøm igennem sig

I formiddags, omkring 10:30, skete der en ulykke på Dyrehavevej, den kunne let have krævet et menneskeliv.

Det var tre af elektricitetsværkets arbejdere som var i færd med at reparere nogle ledninger, da en af dem, Gunnar Thomsen, pludseligt fik strømmen igennem sig og hang fast i ledningerne.

Til alt held kunne hans kammerater få strømmen afbrudt i en nærliggende transformator. Falcks Ambulance blev omgående tilkaldt, selv om den nåede hurtigt frem, var Thomsen kommet til sig selv i mellemtiden og kommet fri af ledningerne.

Man kan være glad for det ikke er som i Warszawa i Polen, hvorfra Folkebladet i dag har bragt et billede af en sammenstyrket bygning, ødelagt under tyskernes bombardementer af byen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september

1939 – Storken er ankommet til Kolding

Et storkepar er ankommet til Kolding, angiveligt i går eftermiddag, hvor parret blev bemærket på DDPA’s store benzintankanlæg på nordhavnen.

Det er næsten en fredsommelig afveksling, for da storken har fløjet ind i Kolding, har den nok kunne se de nye dannebrogsflag der netop der blevet malet på flere tage i Kolding. Krisen mærkes, politiet er ude efter varehamstreringen, der efterhånden også har været meget stor i Kolding. Byens myndigheder diskuterer fortsat tilflugtsrum, restriktioner og kommandorum i Almenskolens kælder, der er mange foranstaltninger at tage. Sporten begynder os at mærke krisen, badmintonbolde kan ikke fremskaffes fra England, derfor meldte Idrætsbladet i går at det danske lager ville blive rationeret.

Byens borgere har siden i går beklaget sig noget over den madspild, som medfølger på grund af indkvarteringen af de 3000 soldater. ”… særligt i en tid, da vi har så knapt” mener frøken Lauritsen fra Søgade. Militæret har dog, efter hvad avisen meddeler, uddelt den overskydende mad til trængende.

I disse dage kan man tage op for at kikke på luftværnssirenen, der er opstillet på Koldingshus kæmpetårn, på grund af den snæver vindeltrappe, måtte sirenen skilles ad, inden den kunne føres op til toppen. Der er ingen elektrisk strøm i tårnet, derfor må strømmen føres igennem et udvendigt kabel. Nogen ville måske mene at sirenen, trods sin placering, gerne måtte hyle højere.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. september 1939

1939 – Dannebrog males på hustagene i Kolding

Foranstaltningerne der i denne tid må tages, vil byrådet bruge i alt 100.000 kroner til luftværnsforanstaltninger. Stadsingeniøren har for det civile luftværns udvalg forelagt en plan over en række rum, der muligvis kan bruges som tilflugtsrum. Som en ekstra foranstaltninger er det besluttet at male store dannebrogsflag på centrale bygninger i byen, således vores nationalitet kan tydeliggøres for fremmede flyvere.

Myndighederne har problemer med indkøb af alle de ting, som skal bruges til beredskaberne i Kolding. For brandinspektøren har det været umuligt, indtil nu, at skaffe alt det nødvendige.

For også at sikre el, gas og vand, vil der fredag indledes forhandlingerne mellem byrådets kasse- og regnskabsudvalget og lederne af byens værker. Alle må være sparsommelige med deres forbrug, fra byens side er der allerede sket indskrænkninger af gadebelysningen, og flere restriktioner vil nok blive vedtaget. Værket i Kolding er et kulværk, som stadigt har et større lager, samtidigt findes vandkraftcentralen Harteværket, som leverer el til byen og oplandet, så Kolding er ikke dårligere stillet end så mange andre steder.

Kolonnefører Rasmussen og konstruktør Buhl har i går været i Esbjerg, hvor de har set virkningerne af luftangrebet. Kolonnefører Rasmussen har til det civile luftværns udvalg givet beretning herom.

Det var også i går at de frivillige som har meldt sig til det civile luftværn, mødtes til instruktion på Almenskolen og Pigeskolen. Der er tildelt politivæsnet 100 mand, som udstyres med grønne armbind, der skal hjælpe med patruljering og mørklægning. Brandvæsnet tildeles 70 mand, der udstyres med blå med en hvid stribe armbind.

Der skal i øvrigt gøres opmærksom på at alle må være rede til at gennemføre mørklægningen, oplysninger om mørklægningen findes i den pjece, som fra luftværnet er blevet tilsendt alle husstande i Kolding.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. september 1939

1939 – Byrådsmøde med alvorlig baggrund

Byrådets møde i aftes varede knap 1 ½ time. Radiomeddelelsen om bomberne over Esbjerg var naturligvis samtaleemnet, da medlemmerne mødtes. Det forlød pludseligt under mødet, at der var flere bombenedkastninger, dette var dog kun et rygte.

Borgmesteren indlede med en lille tale – Det er, sagde han, under en alvorlig situation, vi holder dette møde. Jeg vil håbe at vort land ikke skal blive inddraget. Vi har lige hørt om den frygtelige begivenhed i Esbjerg. Man må jo forvente, at den skyldes en fejltagelse og ikke er sket med overlæg.

Vi skal træffe en hel række foranstaltninger, som nu og i fremtiden vil komme til at koste byen mange penge, langt udover, hvad vi har.

Mørklægning af kommunale værker og kontorer

Politimesteren sendte en skrivelse om mørklægning af de kommunale værker og kontorer, og luftværnet en lignende skrivelse, hvori det tilføjedes, at også andre større virksomheder ufortøvet måtte anskaffe det fornødne materiel til mørklægning. Skrivelsen tages til efterretning.

Til bestyrelsen for Arbejdernes Andelsboligforening valgtes Søren Jensen.

Som nyt søretsmedlem i stedet for kaptajn Hans Christiansen, Sdr. Vang, godkendtes indstilling af maskinmester Kaj Jens Bech, Kolding.

Af lokale trafikale spørgsmål, diskuteres det at Fynsvej er blevet mere end dobbelt så dyr som beregnet. Istandsættelse af Mindevej og Ibsvej. Statstilskud til Vejlevejs udvidelse, som ifølge borgmesteren nu var sikret. Ny henvendelse om Søndergade-underføringen.

Sygehusoverskridelsen

Der forelå en regnskabsoversigt over overskridelserne på sygehusbyggeriet. Overskridelsen er som omtalt 143.000 kr., hvoraf byen skal udrede 72.000 kr. mere, end man har lånt til dette formål.

Borgmesteren afviser at der kommer særligt elektricitets- og vandværk til sygehuset. Men der er sikret 32.000 kr. til andre luftværnsforanstaltninger.

Byen vil ikke betale for at komme af med politiet!

Justitsministeriet har spurt byrådet, om det vilde betale for rømning af politivagtens lokaler, hvis der bygges en ny politistation.

Juhl: Hvorfor skulde vi betale? Vi er glade ved at have politiet på rådhuset!

Ejnar Christensen sluttede sig hertil, men mente, at kommune jo kunne stille sig velvilligt, når staten vilde købe en grund til en ny station.

Det vedtoges at svar, at man ikke ønskede at betale noget.

1939 – Folkebladet: Gas og elektricitetsforsyningen i Kolding

Foranstaltninger i lighed med sidste verdenskrig?

Krigssituationen rejser naturligvis spørgsmålet om vor forsyning med gas og elektricitet. Kan vi vente Indskrænkninger som under verdenskrigen?

Gadebelysning, som jo særligt var gas, var dengang praktisk taget slukket, og forbrugerne gav 60 øre pr. kubikmeter for det forbrug, der tidligere var normalt. Det, der blev brugt udover det, normale kostede 2 Kr. pr. kubikmeter.

I Kolding er der på Gasværkets lager til ca. 4 måneder – det er, hvad vi kan have, når der lige har været en damper her, oplyser driftsbestyrer Husted.

I øvrigt har gasværket solgt flere kos, end knusemaskinen har kunnet gnave sig igennem. Gasværket kom derved lidt bagefter med leveringerne og har fra i lørdags måttet standse leveringerne – i antagelig en uge – indtil man er kommet på ret køl igen. Derefter vil det komme til at gå i sin vante gænge igen.

Nogen grund til hamstring bør der ikke være her heller. Under Verdenskrigen 1914-18 var der intet Tidspunkt, hvor Folk ikke havde noget at putte i kakkelovnen – selv ikke under den værste undervandsbådsblokade. Men tørvene kom jo i kurs.

– På elektricitetsværket oplyser Driftsbestyrer Buemann, at man i 1914-18, da petroleum ikke kunde fremskaffes, lagde stikledninger ind i mange småhjem, hvor elektricitet ikke fandtes i forvejen. Elektricitetsværket ligger inde med kul op over skorstenen og har i hvert fald til 5 måneders normalt forbrug. Og Harteværket bruger jo ikke kul.

Det er driftsbestyrerens opfattelse og erfaring fra sidste verdenskrig, at det er umuligt at få folk til at spare. Det er aldrig ,,os”, der skal spare, det er altid naboen.

I morgen holder elektricitetsarbejdsudvalget møde for at drøfte om arbejdet og driften kan anlægges mere besparende og økonomisk.

Artikel uddrag fra Kolding Folkeblad, 4. september 1939, side 4

1939 – Kolding har fået tildelt 400 gasmasker

Der uddeles masker til det indkaldte mandskab til civil-beskyttelsestjenesten.

Foruden de fire luftværns-sirener, som Kolding har modtaget, er der også kommet en del andet luftværnsmateriel til byen. Politiet har således modtaget 400 gasmasker. Af disse vil de værnepligtige, der er indkaldt til Civil-beskyttelsestjenesten, få hver en. I går mødte 2. Hold på politistationen, og i aften skal 3. og sidste hold stille.

De unge mænd instrueres derefter i brugen af gasmasker m.m. og skal uddannes til henholdsvis brandvæsen, politi, Teknisk Korps og sanitetstjeneste. Det tekniske korps skal kunne reparere vand-, gas-, telefon- og lysledninger m.m. […]

Kilde: Uddrag, Jydske Tidende, 1. september 1939.