1939 – Kolding har fået tildelt 400 gasmasker

Der uddeles masker til det indkaldte mandskab til civil-beskyttelsestjenesten.

Foruden de fire luftværns-sirener, som Kolding har modtaget, er der også kommet en del andet luftværnsmateriel til byen. Politiet har således modtaget 400 gasmasker. Af disse vil de værnepligtige, der er indkaldt til Civil-beskyttelsestjenesten, få hver en. I går mødte 2. Hold på politistationen, og i aften skal 3. og sidste hold stille.

De unge mænd instrueres derefter i brugen af gasmasker m.m. og skal uddannes til henholdsvis brandvæsen, politi, Teknisk Korps og sanitetstjeneste. Det tekniske korps skal kunne reparere vand-, gas-, telefon- og lysledninger m.m. […]

Kilde: Uddrag, Jydske Tidende, 1. september 1939.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar