1942 – Torsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, (R.B.)

I fæstningsterrænet ved Sevastopol blev angrebet i hårde kampe ført videre frem. Fortvivlede modangreb fra fjendens side gav ingen resultater. Under heftige luftangreb på området ved Sevastopol blev der i fæstningens havn sænket et handelsskib på 3.000 bruttotons ved bombetræffere. I det nordlige afsnit af østfronten opgav fjenden under trykket fra vore fremtrængende tropper talrige småbyer.

Ved Volchow-fronten blev stærke fjendtlige angreb slået tilbage med blodige tab for modstanderen. Hærens kystartilleri bekæmpede med god virkning fjendtlig skibstrafik i bugten ved Kronstadt. En undervandsbåd og en ledsagerbåd, der løb ud fra Leningrad, blev beskudt, så de kom i brand.

I Nordafrika blev fortet Bir Hacheim, den sydlige pille i det britiske forsvarssystem, i formiddags stormet efter flere dages forbitret modstand fra de ´der omringende stærke fjendtlige styrker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar