1943 – Det store panserslag på Østfronten

stiller alle tidligere kampe i skyggen

Internationale Information meddeler om kampene på Østfronten:

Til trods for at bolshevikekrne vedblivende yder heftig modstand, fortsættes den tyske modaktion i hovedkampområdet. Nord og syd for Kursk ligeså planmæssigt som vedholdende. Antallet af de unde de hårde kampe ødelagte sovjetrussiske panservogne er ifølge de seneste meldinger steget til 473. Flertallet af de bolchevikiske stålkolosser blev nedlagt under tilintetgørelsen af kraftige fjendtlige flankestød nordøst for Bjegorod.

Under disse panserslag, som i antal og heftighed stiller alle tidligere panservognskampe i skygge, har de tyske kampvogne i enhver henseende vist deres overlegenhed. De tyske flyverafdelingens fremragende andel i nedkæmpelsen af den sovjetrussiske modstand beror hovedsagelig på, at panserødelæggelses-flyvemaskinerne har forstået at udnytte det af jagerafdelingerne sikrede overherredømme i luften til i største omfang at opspore og tilintetgøre de sovjetrussiske beredskabsstillinger. Således lykkedes det et sted at splitte ikke mindre end 4 angrebsbølger af bolchevikiske panserbrigader, således at hele den sovjetrussiske flankeoperation brød sammen.

Hvad angår de tyske pionerers usædvanlige præstationer ved minerydning, kan det nævnes, at en særkommando, der banede vej for panservognene, i løbet af 4 dage har uskadeliggjort 6.000 landminer. De tyske troppers overlegne kampmoral skyldes ikke mindst sådanne prøvede tekniske og taktiske kampmidler.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. juli 1943.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar