Hovedopgaven for samlingspolitikken er at værne folkestyret og vor nationale ære.
Endelig kunne i går den længe udsatte finanslov-debat tage sin begyndelse i Folketinget, og i løbet af eftermiddagen nåede man igennem fire lange taler af de fire partiers ordførere.
Der bliver god brug for overskuddet
Hr. H. P. Hansen, der tidligere har været finansminister, lagde for som ordfører for Socialdemokratiet. Han erklærede sig yderst tilfreds med, at der er en reserve på statsregnskabet: “Skulle krigen snart slutte, hvad alle håber, vil der blive god brug for overskuddet. Det ville være herligt, om vi kunne brug disse penge til at betale de store beskæftigelseslån tilbage.”
Taleren behandlede derefter en række økonomiske problemer. Om omsætningsafgiften sagde han, at hans parti er villig til at gå ind i en forhandling om afløsning af disse afgifter, men når pengene skal skaffes på anden måde, så hører enigheden blandt partierne sikkert op. Om priserne sagde taleren:
“Der er sket en glædelig ændring i de sidste år, men der er stadig områder, hvor det er galt. For mælkens vedkommende har vi oplevet en regulær produktionsstrejke for at tvinge prisen i vejret, og sukkerroedyrkerne har truet med strejke. Men det er glædeligt at se, at landmænd inden for alle partier har taget afstand fra de stadige krav om prisforhøjelse, og at blade af alle afskygninger advarer med disse krav.” […]
Husmødrene som dagliglivets helte
Taleren (Bertel Dahlgaard, red.) skildrede derefter den fortvivlede kamp, der i de små hjem føres for at få pengene til at slå til, og han betegnede husmødrene som dagliglivets sande helte. Han hævede, at ungdommen må have fortrin frem for kapitalen, når det drejer sig om landbrugsejendomme. Endelig krævede han, at luksusbyggeriet standses, og at der tages et dristigt initiativ med hensyn til småbyggeriet. Han sluttede med at udtale sit partis håb om at bevare samarbejdet i Rigsdagen. Også de nærmeste år efter krigens afslutning vil medføre så store problemer, at de ikke kan løses gennem partikamp.
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. december 1942.
