1942 – 121 faldne ved Frikorps Danmark

Korpset får nu fire ugers orlov herhjemme

Ritzaus Bureau erfarer lørdag fra Waffen-SS: På grund af Frikorps Danmarks fremragende indsats under de hårde kampe på Østfrontens nordlige afsnit, som fandt sit udtryk i tildelingen af 91 jernkors til danske frivillige, har rigsføreren for SS tilstået Frikorps Danmark en 4 ugers hjemmeorlov som en taknemmelige anerkendelse af den frivillige danske indsat i den fælles kamp mod bolsjevismen og for de germanske folks frie fremtid. Frikorps Danmark ventes til København allerede mandag eller tirsdag og vil foreløbigt gå i kvarter her i nogle dage.

De faldne her fra egnen

[…] I den fælles europæiske kamp mod den truende bolsjevisme har Frikorps Danmark siden midten af maj d. a. på det nordlige frontafsnit stået skulder ved skulder med de tyske tropper i den hårde kamp mod Sovjetunionens talmæssigt overlegne styrke. Med fremragende heltemodig tapperhed er Frikorps Danmark trængt sejrrigt igennem overalt, hvor det skulle stå sin prøve, og har tilføjet fjenden svære tab. under disse svære kampe har 121 danske frivillige, som kæmpede i Frikorps Danmark, ofret deres liv for Europas befrielsen og for den store germanske fremtid. 5 danske SS-frivillige savnes. Disse frivillige har med deres blod ydet et ærefuldt bidrag til den danske våbenære i den største og mest afgørende af alle tiders kampe

For Danmarks ære og for en fælles germansk fremtid mod bolsjevismen:

Svend Skov, Grindsted, f. 14.12.12, faldet 27.5.42.

Johs. Frandsen, Vejle, f. 11.3.18, faldet 11.6.42.

Martin P. S. Feddersen, Haderslev, f. 11.1.15, faldet 11.6.42.

Alf. Nielsen, Haderslev, f. 10.6.15, faldet 11.6.42.

Willy D. Nielsen, Vejle, f. 1.1.18, faldet 11.7.42.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1942.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar