Disse dystre begivenheder bevirker, at man går rastløs rundt, hvad skal man gøre – kommer englænderne nu med bomber. Mødet i aften angående husvagter aflyses – en underlig, uvirkelig atmosfære, hvad vil regeringen -kommer der direktiver derfra, ligegyldigt, knugende uro, harme over forsømmelser – ikke græde over spildt mælk nu – men hvad skal man gøre?
Politikommissæren kommer ind stærkt altereret, han var ved søndre bygrænse med 2 mand og møder først en afdeling dansk artilleri under vanvittig flugt tilbage gennem Kolding – underretter føreren om at fjendtligheden er indstillet, de næste, der kommer er 3 motorcykler med 3 mand i hver, som politikommissæren standser i den tro, at det er danske, men det er den tyske værnemagt og bøsseløbene er varme endnu fra Haderslev og rettes med spændt hane mod politikommissærens bryst og i skrap tone falder korte spørgsmål, om Kolding er besat af militær, om der vil blive skudt, om han er øverste politimyndighed?
Efter tilfredsstillende svar afsikres og politikommissæren slap med livet – han kunne lige så let have været skudt ned med det samme, det var yderst farligt at standse den tyske fremrykning på det tidspunkt, men skæbnen ville det heldigvis sådan – Kleberg var selvfølgelig stærkt påvirket, senere blev han taget op og kørt tilbage af en tysk officer i en efterfølgende vogn. Officeren forsikrede om Tysklands fredelige hensigter.
Lidt efter stod jeg og så ud af vinduet. 2 officersvogne og flere motorcykler standsede ved politivagten og Koldings fremtidige kommandant oberst (Mahler) ankom med afdeling og stab. Klokken var da ca. 11. Obersten blev modtaget af politikommissæren ved politivagten og ført op til borgmesteren, hvor landsretssagfører V. Juhl m. fl. byrådsmedlemmer stadig opholdt sig og hvor forhandlingerne nu begyndte. – Det er godt, at vi har en mand som Juhl, han forstår situationen og har tilstrækkelig sprogkundskab og optræden. Forhandlingerne forløb under venligste former. Obersten fremhævede de venskabelige hensigter og vi vor vilje til at efterkomme alle rimelige ønsker. Obersten fik kvarter i ligningskommissionens værelse.
Flyverne brummede til stadighed over os – i løbet af formiddagen trykkede jeg kaptajnløjtnant Petersens hånd – vi kunne ikke sige noget – ingen af os – jeg ville i al fald have fået vand i øjnene. Vi spiste frokost som sædvanligt uden appetit. Der var næsten intet at bestille på kontoret. Jacobsen overdrog mig at tilse rådhusets mørkelægning, det var rart at komme til at virke med noget -Flemming ringede fra Esbjerg, hvorom rygterne også havde meldt om bombardement, at alt var i orden, dog lå der i havnen 16 tyske krigsfartøjer både store og små.
Da jeg kom hjem om aftenen gik jeg straks i gang med mørkelægningen, og det tog hele aftenen. Kl. 12.30 hørte jeg radioens udsendelse om kongens proklamation og regeringens proklamation om mørkelægningen. Efter mørkets frembrud kl. ca. 9.00 gik jeg ned for at efterse rådhusets mørklægning og den var i orden. Foran politivagten traf jeg politimesteren, politikommissæren og brandinspektøren, men der var intet nyt – hvorefter hjem igen. Pressens radioavis – proklamationen – hele landet er nu besat – og Norge vist nok også, dog skal der være ydet modstand flere steder i Norge.
Uddrag af T. E. Castbergs dagbog fra 9. april og dagene frem, første gang trykt i Koldingbogen 1981. Læs første del her eller se 9. april-tags.