1939 – Benzinrationeringen

Rationeringen af benzin kan mærkes rundt om i landet, os i Kolding. Politimester Thalbitzer har besluttet og rejse tiltale mod to benzinhamstrere, en gårdmand og en købmand.

Hos en gårdejer i det nordvestlige opland, nedgravet i hans mose, har Kolding Kriminalpoliti fundet en beholdning på 192 liter benzin. Hos en købmand syd for Kolding fandt politiet 100 liter benzin, opbevaret i garagen. Begge tilfælde er dog en overtrædelse af loven om opbevaring af brændbare væsker.

Rationeringen medfører for mange en besværligere hverdag, f.eks. droskebiler (taxaer) og lastbiler må nøjes med højst 60 procent af tidligere forbrug.

Formanden for Taxa i Kolding Aage Rudolf Hauschildt Jensen(født 1906) har flere kommentarer om det, han mener en takstforhøjelse ville være naturligt, men det kan kun ske med politiets tilladelse. Om bykørsel, indrømmer han at det er den mest uøkonomiske med kommentaren:

Ja, det er den, men vi maa jo sætte Farten ned, for at faa Benzinen til at strække mest mulig. Det er vi iøvrigt tvunget til allerede paa Grund af de mange Cyklister

På spørgsmålet om der er travlt for taxaerne for tiden, lyder det:

Det kan man egentlig ikke sige, Folk cykler jo i det gode Vejr – og spare i det hele taget paa Pengene i denne usikre Tid.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. september 1939, side 6 og 7.
Biografiske oplysninger om Hauschild Jensen: Kolding vejviser, og folketællingen 1940

Skriv et svar