Meningsudveksling mellem anklager og forsvarer.
Retsmødet i Benzinsagen på Domhuset i Kolding i går trak ud til kl. et kvarter i elleve, hvorefter der blev voteret lige til midnat. Det blev således et af de længste retsmøder, der nogensinde har været i Kolding, og det længste i mange år. Efter 13½ times arbejde kunne de fire forsvarere, LRSR. Juhl, Lynæs, Bjere og ORS. Hertz gå hjem, mens de to domskvinder sammen med dommeren først skulle til at votere, før de kunne tage fri.
Intet under, om de agerende efterhånden noget trætte af det lange retsmøde, der nu og da havde haft et meget bevæget forløb. Det kom – det kan vist siges uden overdrivelse – til stærke meningsudvekslinger mellem forsvarerne og anklageren, politifuldmægtig Arenbrandt, men hvad angår slagtermester Søndergaard, da stillede slagtermester Laursens forsvarer, LRS. Lynæs, sig ganske på anklagermyndighedens side. Søndergaard ville først ikke gå med til, at han havde solgt andre kaffekort end sine egne, men da man stillede ham i udsigt, at man ville afhøre hans hustru, faldt han dog til føje og indrømmede, at han både havde købt og solgt kaffekort; men hvem han havde handlet med, ville han ikke opgive.
Alligevel blev der sendt en bil af sted efter fru Søndergaard, for at hun kunne blive afhørt i en anden anledning. Men da hun var blevet skaffet til veje, nægtede hun at udtale sig, hvad hun var i sin gode ret til, da hun har lov til at vægre sig ved at udtale sig, når det gælder hendes mand.
Forsvarerne påstod – undtagen for Schultz’ vedkommende – pure frifindelse […]
Dommen falder først i eftermiddag kl. 4.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. september 1941.
