Krigen i Finland er gået ind i en ny fase. På grund af det russiske pres på Mannerheimlinjen, har finnerne flere steder måtte trække sine soldater længere tilbage til andre fronter. De finske tab er alvorlige, men ifølge finnerne ikke afgørenden for udfaldet af krigen.
Det er umuligt for Finland i længden at holde stand imod den russiske overmagt. Finland har appelleret til Folkeforbundet, og sendt nødråb ud om soldater og militærehjælp til de lande, som er tilknyttet denne Nationernes Sammenslutning. Selv om de frivillige er strømmet til, har det ikke været nok.
Situationen er så kritisk at Finland officielt tirsdag den 13. februar 1940, bad om hjælp fra det svenske militær, dette blev fredag den 16. februar 1940 afvist. Sverige har afslået af hjælpe, samtidigt har den svenske statsminister Albin Hansson sendt en redegørelse om begrundelserne, der handler om landets opretholdelse af neutralitet. Fra Sverige fra det ligeledes afvist at give tilladelse til fri gennemmarch af engelske og franske tropper til Finland.
Det formodes den 17. februar 1940 at Finland vil anmode og spørge England og Frankrig om våbenhjælp. Det uvist om landene vil sende støtte til Finland, men fra engelske blade har der lydt en kritik af den svenske beslutning om ikke at yde militærehjælp til Finland.
Der er indkaldt til møde imellem Danmarks, Norges og Sveriges udenrigsminister den 24. og 25. februar, hvor de tre landes udenrigsminister vil drøfte de spørgsmål.
Kilde: Kolding Socialdemokrat, 17. februar 1940